Træhuse er sunde huse

I Sverige har man altid boet i træhuse. Det gjorde man også tidligere i Danmark. Men dengang man byggede skibe af træ, gik det hårdt ud over skovene. Der blev mangel på træ, så man gik over til at bygge huse af sten. I dag er tiden en anden og i den vestlige verden produceres der mere træ end der fældes. Der er således masser af træ, og vi kan bare bruge løs.


Når du bygger et træhus er det ikke træsorten, der er det vigtige. Det er måden, træet er anvendt på. Om du vælger ceder, lærk, svensk gran eller fyr eller dansk nåletræ er ikke vigtigt for holdbarheden.


En af fordelene ved træhuse er, at det er tørt fra begyndelsen. Der er ingen mure, der skal tørre ud. Der er ingen uhensigtsmæssige materialer, som evt. kan fremkalde allergier.


Fundamenterne støbes i god tid før træelementerne monteres, så betonen kan nå at tørre ud. Trævæggene laves af tørre materialer i tørre lokaler. Derfor er bygningen tør i hele opførelsesperioden. Der bliver altså kun bygget meget lidt vand ind i huset. Når huset er færdigt, kan man flytte ind. Indeklimaet er rigtigt fra starten.


Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS

CVR: 21347035
Usserød Kongevej 80, 1. Sal 
2970 Hørsholm 
Tlf. 70 227 227
Virksomhed