Evnen til at isolere
Luft er billig og er den stillestående, leder den varme meget dårligt. For alle praktisk og økonomisk anvendelige isoleringsmaterialer gælder det således populært sagt om at få mest mulig luft til at stå stille.
Thermocell træfiberisolering fra Dansk Træfiberisolering er derfor som skabt til isoleringsformål, idet der forekommer masser af stillestående luft i og omkring fibrene, og en høj densitet giver ideelle betingelser for en tæt konstruktion med minimal luftbevægelse (konvektion) i isoleringsmaterialet.
Materialet besidder en ensartet høj isoleringsevne over hele det relevante område af anvendte densiteter.
Thermocell træfiberisolering er ligeledes særdeles effektivt til isolering mod lyd.
Fugtmæssige egenskaber
Træ – herunder konstruktionstræ og træfiberisolering – er et naturligt materiale med hygroskopiske egenskaber. Dette medfører evnen til at transportere fugt samt til at optage fugt fra og afgive fugt til omgivelserne.
Således kan Thermocell træfiberisolering fra Dansk Træfiberisolering virke som fugtbuffer i en konstruktion og til en vis grad medvirke til at udjævne indeklimaets fugtforhold.
Endvidere tillader materialet transport af fugt f.eks. indefra og ud. Dette forhold medfører muligheden for at undgå plast som dampspærre til fordel for f.eks. blot en dampbremse, der tillader en vis fugtvandring. Det er derfor muligt at undgå at bo i en plastpose.
Biologisk nedbrydning
Ved fremstilling af Thermocell træfiber fjernes ingen af træets naturlige bestanddele – ej heller lignin, der er træets egen “imprægnering”.
Derfor er resistensen mod biologisk nedbrydning den samme som for almindeligt konstruktionstræ, og yderligere imprægnering med kemiske midler er unødvendig. Således må Thermocell træfiberisolering – ved anvendelse i korrekt udformede konstruktioner – nærmest betragtes som uforgængeligt.
Materialet tåler periodevis kraftig opfugtning, når blot fugten efterfølgende kan blive ventileret bort i takt med at fugten transporteres til typisk ydersiden af konstruktionen.
Omvendt er det imidlertid også sådan, at træmateriale kan komposteres ved konstant kontakt med fugtig jord. Det gælder også for Thermocell træfiberisolering – en miljømæssig særdeles vigtig egenskab.
Behageligt at arbejde med
De professionelle isolatører er ikke i tvivl. De værdsætter højt, at Thermocell træfiberisolering ikke klør og kradser ved berøring.
Desuden støver materialet minimalt ved indblæsningen. Støver kan ses og “falder hurtigt til ro”
Miljømæssige egenskaber
Thermocell træfiber er fremstillet af rent træ og kun tilsat en brandhæmmer, der anses for at være helt ugiftig. Derfor kan materialet uden miljømæssige spørgsmålstegn genanvendes eller komposteres i naturen, når den tid engang kommer.
Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.