Vi bruger i dag lige så meget tid på tøjvask som for 100 år siden. Forskellen er, at vi i dag skifter meget hyppigere, fordi vi har vaskemaskinen til hjælp.
Vi er blevet så flittige til at vaske tøj, at det er på tide at spørge, om vi måske ikke vasker lidt for meget. Det er blevet en vane for mange at bruge vasketøjskurven, når der ryddes op, frem for at hænge tøjet til luftning eller fjerne ‘pletten’ med en fugtig klud, eller simpelthen lægge tøjet på plads.
I dag er vaskepulveret så effektivt, at vask over 60 °C ikke er nødvendigt.
Her følger en række råd om, hvorledes man kan vaske tøj mest skånsomt for miljøet.
Fyld maskinen helt op. Maskinen fyldes dog ikke mere end, at der er plads til en knyttet hånd.
Spring forvasken over. Er tøjet meget beskidt, kan det lægges i blød i stedet.
Dosér vaskepulveret efter anvisning på emballagen. Kontakt evt. kommunen eller det lokale vandværk og få oplyst vandets hårdhedsgrad.
Centrifuger tøjet mest muligt.
Undgå helt eller brug kun tørretumbleren, når det er absolut nødvendigt.
Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.