Pollen er blomsterstøv, som planterne danner for at formere sig. Læs mere om hvordan du i indretningen af din bolig kan minimere generne fra pollen.

Indretning af hjemmet:
– Minimalisme er kodeordet for indretningen af hjemmet hos allergikere. Gulvtæpper frarådes, rene gulve i vinyl eller andre materialer er meget bedre. Undlad også for megen dekoration; fx er tørrede blomster gode gemmesteder for pollen.

– Anskaf læderbetrukne møbler i stedet for stofmøbler, da disse kan tørres over med jævne mellemrum.

– I stedet for gardiner, der samler pollen, anbefales persienner, som kan tørres af med en fugtig klud.

Rengøring og hygiejne
– Der skal støvsuges ofte – helst af en, der ikke er allergiker. Skal allergikeren selv klare opgaven, er et åndedrætsværn fra det nærmeste byggemarked en god idé.
– Støv ofte af med en fugtig klud.
– Hår samler store mængder af pollen. Det er en god idé at vaske håret, før du går i seng, så er det fri for pollen.
– Skift sengetøj så tit som muligt – især hovedpudebetræk, der bør skiftes en gang om ugen.
Tøj
– Tøjet bør skiftes dagligt, da tøjet indfanger pollen.
– Tør ikke din tøjvask udenfor, de luftbårne pollen sætter sig i det og kommer ind i huset via tøjet.
– Undgå al på- og afklædning i soveværelset, og tag ikke tøj som har været brugt udendørs med ind i soveværelset. I stedet bør på- og afklædning foregå på badeværelset, hvor også vasketøjskurven til det brugte tøj kan stå.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS