ADVODAN A/S

Til pensionen os skiller – få en ægtepagt!

| Skrevet af ADVODAN A/S d. 28. februar 2007

Fra den 1. januar 2007 skal mænd og kvinders pensioner ikke længere deles ved skilsmisse. Loven rokker ved en lang række af de traditionelle måder, en familie indtil videre har indrettet sig på – og der vil gå adskillige år, før alle konsekvenser af den nye lov er kendt, vurderer familieretsekspert.

I korte træk går loven ud på, at alle pensionsordninger holdes ude fra deling ved en skilsmisse – i modsætning til den nuværende lov, hvor hovedparten af de pensionsordninger, som ægtefællerne har tegnet, skal deles ved en skilsmisse. Da mænd i gennemsnit sparer 45 procent mere op i pension end kvinder, giver det en radikal ny situation for kvindens økonomi ved en skilsmisse. Manden sparer typisk det største beløb op, da han har den højeste indkomst. Derfor kan det bedst betale sig i forhold til de skattemæssige fordele, at manden sparer op af sin løn, mens kvinden betaler husholdningsomkostningerne af sin løn.

Den svage part kan kræve kompensation

Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at der er en lang række undtagelser til den nye lov. Der står blandt andet, at den part, der er stillet urimeligt ringe, skal kunne blive kompenseret. Men undtagelserne er formuleret i meget løse vendinger, og det betyder, at der ingen klare retningslinjer findes for tolkningen af ordlyden. Ekspert i familieret forudser, at det vil tage op til fem år, før der er dannet en retspraksis på området, der udlægger betydningen af undtagelserne.

– Hvad er ”rimeligt”? Hvad er et ”korterevarende” ægteskab? Og kompenseres en ægtefælles lave pensionsopsparing, fordi vedkommende har været på deltid af hensyn til familien? Domstolene vil i de kommende år bugne af skilsmissesager, hvor advokaten har rådet den svage part til at få prøvet sin sag. Vi kender jo ikke svarene på de spørgsmål. Mange – primært kvinder – vil stå økonomisk med håret i postkassen, så der vil være rigtig mange sager, hvor det er relevant at kræve kompensation, siger Anne Koch, advokat i ADVODAN Horsens.

Ægtepagten skaber klarhed

Med udsigten til opslidende retssager er det bedste råd fra advokaten at tage en generel og principiel snak om, hvordan man ser på pensionsopsparingen i det enkelte ægteskab. Hvordan betragter vi egentlig de penge – er det særeje eller fælleseje? Hvad nu hvis det er en del af overskuddet fra virksomheden, der er blevet skudt ind på en pensionsopsparing – er det så dine, mine eller fælles?

– Min klare anbefaling til alle er at få taget diskussionen i tide og så få lavet en ægtepagt, der beskriver, hvordan man ønsker pensionen delt ved en skilsmisse. Det er uhensigtsmæssigt for alle parter, at det er retssagen, der skal afgøre det spørgsmål. I ægtepagten kan man tage højde for alle aspekter – også hvis den ene eller begge parter ejer en virksomhed, lyder rådet fra Anne Koch.

Den nye lov vil desuden stille store krav til kvaliteten af den rådgivning, der bliver givet af bankrådgivere, pensionsrådgivere og advokater. Alle, der rådgiver ægtepar om deres pensionsopsparinger, står med et rådgivningsansvar, som efter al sandsynlighed også vil komme under lup i forbindelse med de forventede retssager i de kommende år.



ADVODAN A/S

customer-logo

Firma Adresse

Jernbanegade 75-77
5500 Middelfart

Nyeste artikler fra ADVODAN A/S
Forvirret over boligkøb eller salg?
ADVODAN A/S
Forvirret over boligkøb eller salg?
Læs artikel
Undgå yderligere knas, hvis der er problemer på hjemmefronten
ADVODAN A/S
Undgå yderligere knas, hvis der er problemer på hjemmefronten
Læs artikel
Til pensionen os skiller – få en ægtepagt!
ADVODAN A/S
Til pensionen os skiller – få en ægtepagt!
Læs artikel
Hvem ejer hvad i ægteskabet?
ADVODAN A/S
Hvem ejer hvad i ægteskabet?
Læs artikel

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.