En telefax, der kun bruges sjældent, kan sagtens sluttes til den almindelige telefonlinie.
Det er billigt at bruge telefaxen. Et brev på en enkelt side sendes på mindre end et minut, og det koster det samme som en almindelig telefonsamtale.
Et moderne modem (se senere) har altid indbygget telefaxfunktion. Så hvis man har computer med modem, kan man faxe direkte fra computeren. Computeren kan også modtage telefax, men normalt kun, når den er tændt. Enkelte modemer kan dog gemme faxmeddelelsen, til computeren tændes.
Faxmaskiner og faxmodemer fås i et utal af forskellige udførelser og til vidt forskellige priser. Nogle faxmaskiner kan samtidig fungere som telefonapparat, printer, kopimaskine og telefonsvarer.
Der findes der mange forskellige måder at styre besvarelsen på, når faxen sidder på den almindelige telefonlinie. De fleste faxer kan indstilles til at svare, f.eks. efter 7 ringninger. Så kan man selv nå at svare telefonen, hvis man er hjemme. Hvis man ikke er hjemme, løfter faxen af, når den har modtaget de mange ringninger, og så lytter den efter eventuelle faxsignaler. Hvis den har indbygget telefonsvarer, kan den selv skifte mellem fax og telefonsvarerfunktion.
Nogle faxmaskiner kan forbindes, så husets telefonlinie går gennem faxen. Disse maskiner løfter straks af og lytter til telefonlinien. De kan så høre, om det er en anden fax, der har ringet dem op. Hvis det ikke er en fax, sendes ringesignalet videre til husets telefoner.
Der findes også selvstændige faxfordelere, som kan løfte af og lytte på linien. Fordeleren lytter til opkaldet og sender ringning til fax eller telefoner efter behov.
En sidste og meget fiks løsning er knyttet til de nye digitale telefoncentraler, hvor man kan få ekstra telefonnumre og nummerbestemt ringning. Så kan man høre på ringningen, hvem i familien, der er telefon til.
Funktionen kan udnyttes ved, at man giver faxen det nummer, som giver den hurtigste ringekadence.
Så kan man for det første høre, når opkaldet er til faxen, for det andet vil den svare hurtigt. Når ringningen er langsom, kan man sagtens nå at svare selv.
Systemet er simpelt, og husets telefoner og telefax kan flyttes frit, uden at funktionen ændrer sig.
Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.