Danske familier vælger i stigende grad storformatsfliser til deres badeværelse. Det stiller krav til håndværket og afløbet, da de store fliser gør det sværere at lede vandet væk og undgå fugtskader
Store fliser er højeste mode, når danskerne skal renovere det gamle 70’er badeværelse eller bygge helt nyt. De store formater giver badeværelset et strømlinet look og letter rengøringen, men det kan være svært at få det helt rigtige fald, når fliserne pludselig bliver over 60 x 60 cm. Bliver faldet ikke konstrueret ordentligt eller afløbet monteret på den rigtige måde, kan det værste fald betyde, at gulvet må brækkes op og arbejdet gøres om.
Hos den danske producent af badeværelsemoduler Modulbad kender de godt problematikken med de store fliser. Modulbad producerer godt 1000 badeværelser om året til boligprojekter i hele landet. Modulerne produceres på fabrik under kontrollerede forhold, og sættes ind med kran ude på byggepladsen.
– Storformatfliser hitter især i familieboligerne i den dyre ende. Men det kan være svært at få det rigtige fald i gulvet, når du arbejder med store fliser. Du kan ikke krumme gulvet. I stedet må du organisere faldet i store flader og vippe dem i flisemønstret. Her er det en stor fordel at bruge Unidrains hjørneafløb, fordi du kun skal vippe fliserne ned mod hjørnet. Du kan lægge dine fliser rigtig flot og skal ikke skære dem diagonalt. Derfor anbefaler vi bygherrer og arkitekter at vælge Unidrains hjørneafløb i badeværelser med store fliser, siger projektingeniør i Modulbad Peter Karkov.
Ingen reklamationer
I Modulbad har de udviklet en særlig form til at støbe gulvet mod, så faldet er korrekt og ens i hele badeværelset. Hjørneafløbet bliver placeret i et hjørne af brusekabinen, og er derfor en mere diskret løsning end det traditionelle gulvafløb i midten af gulvet. Og selvom hjørneafløbet synes mindre end det kvadratiske afløb, så kan det sagtens tage vandet fra bruseren.
– Vi har aldrig hørt om problemer med afløbet. Tværtimod oplever vi, at vores kunder er meget glade for løsningen, fordi det er et flot design. Vi har arbejdet med Unidrains hjørneafløb, lige siden det kom frem for et par år siden. Det er blevet vores foretrukne valg, når vi har et badeværelsesmodul med storformatfliser, siger Peter Karkov.
I Unidrain har tendensen til de store fliser betydet en større omsætning af både hjørneafløb og lineære afløb. De strømlinede afløb passer godt til de store formater og er samtidig med til at holde badeværelset fri fra fugt- og vandskader.
– Badeværelset er et af boligens dyreste rum og samtidig et af de mest udsatte rum. Der er fugt og vand, som skal ledes væk. Bliver det ikke gjort ordentligt kan det i værste fald gå ud over husets konstruktioner. Derfor går vi meget op i sikkerhed i Unidrain. Alle vores afløb er designet med flancher, der holder vandet på sikker afstand af badeværelsets kritiske punkter. Det er en meget sikker løsning, som har betydet, at vi ikke har oplevet reklamationer på vores produkter i de godt ti år, vi har været på banen, siger produktchef Jacob Honoré.
Find dit nye gulvafløb her
Se Unidrains nye produktkatalog her