At rejse er at leve. Det er et udsagn, som mange danskere kan erklære sig enige i, specielt på denne tid af året. For selvom dagene bliver længere og længere, så dagdrømmer mange af os alligevel om en tur til udlandet. En mulighed for at opleve noget farverigt, anderledes og inspirerende.
Den danske virksomhed Faber har produceret solafskærmning i mere end 100 år, og virksomhedens seneste kollektioner gør det muligt at
skabe et vindue til resten af verdenen – bogstaveligt talt. Kollektionerne ”City Cool” og ”Juicy Jungle” skaber således hhv. storbystemning og tropeidyl i dine vinduer. Ren terapi for en feriehungrende dansker.
Cool eller juicy
Er man til storbystemning, så bør valget falde på “City Cool”, der med klare pastelfarver og moderne grafiske mønstre leder tankerne hen
på en penthouselejlighed i New York med masser af lys og plads. Med ”Juicy Jungle” lander du til gengæld midt i regnskoven, med det
der hører til af varme farver, abstrakte mønstre og rustikke materialer. Der er altså noget for enhver smag.
Christina Widholm, Tekstildesigner hos Faber:
”Med Fabers kollektioner kan man skabe atmosfære og stemning i hverdagen, og derved få nogle nye indtryk, hvilket er efterspurgt på
denne tid af året. Vi tilbringer mange timer indenfor, og derfor kan det være rart at tilføre boligen nogle nye farver og mønstre. ”City Cool” er præget af lyse farver, hvilket skaber balance i en mørk tid, og ”Juicy Jungle” inkorporerer naturens grønne farver, som vi ellers ikke ser så meget til på denne årstid.”
Fabers nyeste kollektioner gør det muligt at give boligen et internationalt snit uden at skulle rejse længere end til nærmeste forhandler.