I Danmark er det først og fremmest frostbestandigheden, der er væsentlig ved valget af stentype. Bare på en enkelt vinter kan der komme 60 – 80 skift mellem frost og tø. Det stiller store krav til stenens frostbestandighed, styrke og vandopsugning.

Man skal have sælgerens garanti for, at stenene er frostsikre, og at man senere kan få lignende sten til udskiftning eller udvidelse.
Farveægthed skal man også forvisse sig om.
Store sten og fliser kan se særdeles flotte ud. Men jo større sten eller fliser, man vælger, jo sværere er de at lægge pænt. Skæve fuger træder tydeligere frem. Og haveejerens spild stiger med størrelsen, hvis der f. eks. er kanter langs belægningen, hvor sten og fliser skal skæres skråt.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS