Hvordan indretter man sig bedst, når pladsen er trang? Spørgsmålet bliver, ifølge Boligninja.dk, aktuelt for flere og flere – især i storbyen. De galoperende boligpriser, især i storbyen betyder, at man er tvunget til at gå på kompromis med antallet af kvadratmeter, hvis man vil bo centralt.
“Small living” refererer både til en livsstil, hvor man bevidst vælger at bosætte sig småt og kun forbruge det højst nødvendige for at skære unødvendig overforbrug fra, men også til en måde at indrette sit hjem på, når pladsen er trang. Og det er sidstnævnte udlægning af begrebet “small living”, som vi her beskæftiger os med. Når man flytter, måske for første gang, har man som regel mange ønsker til sin indretning, men når pladsen er trang, udfordres man i særlig høj grad på indretning og æstetik. Man kan ikke bare vælge en hvilken som helst sofa eller spisebord. Det skal passe ind i et lille hjem, som med for mange og for store møbler, hurtigt kan komme til at fremstå kaotisk, tungt og proppet.
Et godt råd til small living er at løfte opbevaringen fra gulvet. I stedet for at stille skabe og reoler på gulvet, bør man udnytte rummets højde og montere dem på væggene. Jo højere de placeres, desto mere rummeligt fremstår hjemmet. Det gør dog også en stor forskel blot at montere dem et lille stykke over gulvet.
Er du lidt handy, kan du kaste sig over nogle af de mange small living gør-det-selv projekter, som der findes adskillige guide til på nettet. Én af de nemmere projekter er at montere en reol ved fodenden af sin seng (bagsiden af reolen ved mod sengen). På Bagsiden af reolen monterer man sit fjernsyn op og hylderne i reolen bruger man til opbevaring af tøj. På den måde har man seng, garderobe og fjernsyn i ét.
Er drømmen et spisebord med plads til mange mennesker, kan du kaste dig ud i at bygge din egen bænk med dertilhørende opbevaring under, der på mål passer ind i din bolig. På den måde fylder stolene ikke på begge sider, men du har samtidig ekstra siddeplads.
Et af de mere omstændige gør-det-selv projekter er at lave skillevæg af genbrugsvinduer. På den måde skaber man følelsen af have et ekstra rum uden samme lukkede fornemmelse som ved en reel væg. Glassene giver fortsat naturligt lys, samtidig med at du får fornemmelsen af at have både en stue og et soveværelse. Denne følelse kan den rette belysning også skabe. Mange har en tendens til at købe det klassiske set-up med en loftlampe, en sengelampe og en skrivebordslampe. Men overvej muligheden for at skabe hygge i en læsekrog med en særligt flot standerlampe der giver en roligt, men skarpt, lys. Rundt om fjernsynet kan du tilføje led-lyskæder, der giver et helt andet liv til en ellers kedelig væg. Disse små ændringer i indretningen kan hurtigt give følelsen af mere plads i en ellers lille lejlighed. Undersøg de mange muligheder, der findes og spørg endelig til råds i dit lokale byggemarked.
Har du ikke mod på gør-det-selv løsninger, så kan du også bare vælge at købe møbler, som du giver flere funktioner i dit hjem. Du kan eksempelvis købe en taburet og bruge den som både natbord, sofabord og en ekstra stol. Der findes efterhånden også mange small-living møbler på markedet, hvor det multifunktionelle er tænkt ind i designet fra starten f.eks. sengestel med skuffer under, så man har seng og opbevaring i ét og reoler med indbygget skrivebord.
I en del af de nye studieboliger, der opføres i København, men også i Aarhus og Aalborg er “small living” konceptet tænkt ind fra start. Dét betyder, at du som studerende ikke er tvunget ud i at investere i multimøbler eller i at kaste dig ud i diverse smarte small-living-gør-det-selvprojekter. Løsningerne er simpelthen indbygget fra start. Det gælder eksempelvis på Tietgenkollegiet i København. Er du studerende eller kommende studerende, kan du på flytte-hjemmefra.dk blive klogere på hvilke studieboliger, der findes i København og hvordan du søger dem.
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.