Skorsten med indbygget snorkel

Isolering & klima | Skrevet af d. 22. oktober 2012

Nutidens byggeri skal være så lufttæt, at det kvæler ilden i brændeovne. Ny skorsten med indbygget frisk-luft-kanal løser problemet, oplyser Schiedel Skorstene.

Nye huse skal være så lufttætte, at det i realiteten kvæler ilden i f.eks. brændeovne – medmindre man borer hul i muren eller lader et vindue eller en dør stå på klem for at sikre tilstrækkelig lufttilførsel. Problemet kan nu løses med en skorsten med indbygget luftkanal fra top til bund, så der trækkes luft ned til forbrændingen.

Kort fortalt fungerer et ildsted – f.eks. brændeovn, pillefyr eller pejs – ved, at skorstenen suger undertryk, så luften strømmer til ildstedet fra lokalet. En ren og optimal forbrænding kræver rigelig med lufttilførsel. Men jo nyere huset er, des mere lufttæt er det. Nyopførte boliger skal trykprøves og leve op til Bygningsreglementets skærpede krav om tæthed.

Derfor introducerer Schiedel Skorstene nu Isokern Air-skorstenen, som har to kanaler. Den ene er en røgkanal, og den anden er en luftkanal, der trækker frisk luft til brændeovnen, så man undgår at skulle åbne vinduerne. Begge kanaler er integreret i samme skorstensblok.


I toppen af skorstenen, under afdækningen, er der en luftspalte, hvor den friske luft trækkes ind og ned gennem skorstenen. I bunden kan man placere en tilslutning, hvor der kobles en luftslange til brændeovnen eller fyret.

Hvad enten man bygger et nyt hus eller blot renoverer den gamle skorsten, kan det derfor anbefales at opføre en skorsten med indbygget luftkanal. Det sikrer, at brændeovnen, pejsen, stoker- eller pillefyret frit kan suge luft til sig, og ilden kan brænde rent og miljøvenligt uden røg. Hverken inde i huset eller udenfor.

Isokern Air er et komplet modulsystem, der indeholder tilslutningsstudser, renselåger og andet tilbehør. Det gør systemet let og enkelt at montere, uden at det er nødvendigt at bore, save, lime og tilpasse i timevis. Det indvendige skorstensrør fås i Ø13, Ø16, Ø18 og Ø20 cm. Størrelsen afhænger bl.a. af om man har brændeovn eller pillefyr.

Produkter fra Schiedel Skorstene forhandles landet over gennem byggemarkeder og tømmerhandler, og her vil det også være muligt at få yderligere informationer om Isokern Air-skorstenen med luftkanal.



customer-logo

Firma Adresse


Kontaktoplysninger

E-mail: Telefon: Hjemmeside:

Desværre, vi fandt ikke nogen artikler om emnet

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.