Unidrain lancerer nu et særligt linjeafløb, der kan bruges til vinylgulve i badeværelset. Afløbet giver mulighed for at få vores berømte skandinaviske design ind i brusenichen uden at undvære det praktiske og komfortable vinylgulv.
Vinylgulve er lette at gøre rent, bløde at gå på og billige i drift. I badeværelset har vinylen yderligere den fordel, at du ikke behøver en vådrumsmembran under gulvet, da vinylen i sig selv virker som en membran. Det gør installationen billigere.

– Vinyl kan opnå en vandtæthed, som de fleste andre gulvtyper ikke kan. Den fungerer både som gulvbelægning og vådrumsmembran. Lægger du klinker i et badeværelse, skal du have en vådrumsmembran nedenunder. Med vinyl sparer du den arbejdsgang. Vinylen er også meget anvendelig i etageejendomme med trækonstruktioner, da vinylen arbejder sammen med trækonstruktionen og ikke er et tungt og ubevægeligt materiale, siger Thomas Boysen fra firmaet Kims Gulvbelægning.
Magneter holder afløbet på plads
Kims Gulvbelægning har fungeret som Unidrains sparringspartner gennem det sidste år, hvor vi har arbejdet på at skabe en version af vores verdenskendte linjeafløb til vinylgulve. Hidtil har vores afløb ikke kunnet bruges til vinylgulve, da de kræver en særlig tilpasning omkring afløbet og skal klemmes fast med en klemring. Derfor er det ofte runde afløb, der bruges sammen med vinylen. Men med vores nyeste opfindelse står gamle traditioner for fald.
– Vi er ofte blevet spurgt, om vi kunne udvikle et lineært afløb, der passede til et vinylgulv. Nu har vi taget udfordringen op og skabt en helt særlig løsning, hvor vinylen næsten går i ét med det lineære afløb. Risten bliver holdt på plads af magneter, så der ikke er synlige skruer eller beslag. Opfindelsen er så unik, at vi har ansøgt om et patent på løsningen, fortæller produktchef hos Unidrain A/S, Jacob Honoré.
I Kims Gulvbelægning er der også glæde over det nye linjeafløb til vinylgulve. Det vil bane vejen for flere vinylgulve i badeværelserne i de danske hjem, spår Thomas Boysen:
-Unidrains afløb er godt nyt for branchen. Jeg er ikke i tvivl om, at flere vil vælge et vinylgulv i badeværelset, nu hvor de kan få et Unidrain afløb i brusenichen. Afløbet har et flottere design og kan afvande et langt større areal end det runde afløb, vi hidtil har arbejdet med. Vi glæder os til at vise løsningen frem for kunder og samarbejdspartnere.
unidrain® gulvafløb - et designelement til badeværelset. En elegant og funktionel løsning til bruseniche og vådrum. Med et gulvafløb fra unidrain®, får du ikke kun mange muligheder for at sammensætte dit foretrukne design fra ClassicLine og HighLine. Resultatet er et minimalistisk og gennemført resultat.
unidrain® kan også tilbyde dig serien GlassLine, som er en gennemtænkt og stilren serie af brusevægge i glas, hvilket giver en usædvanlig flot og moderne bruseniche, der tilfører badeværelset elegance og tidløst design.
Alle Unidrain produkter er udviklet af danske arkitekter i tæt samarbejde med eksperter i vådrumsteknik og har alle relevante godkendelser både lokalt og internationalt.
Alle Unidrain produkter er udviklet af danske arkitekter i tæt samarbejde med eksperter i vådrumsteknik og har alle relevante godkendelser både lokalt og internationalt.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS