Altitag.dk

Det skal du vide, inden du maler dit tag

Tag & tagrender | Skrevet af Altitag.dk d. 24. august 2018

Et tag har stor betydning for hele bygningens udseende. En opfriskning af taget kan derfor være med til at løfte helhedsindtrykket mærkbart, for eksempel hvis du ønsker at sælge din bolig. Samtidig er tagmaling en effektiv og økonomisk fornuftig løsning, som både forlænger tagets levetid og gør det flot at se på igen. På de fleste tage holder effekten af en tagmaling 10-15 år.

Hvornår trænger taget til maling?

Når taget er i god stand, men falmet i farven og begroet af mos og alger, kan det være en prisfornuftig løsning at få det renset og malet.

Det kan derimod ikke anbefales at male taget, hvis tagpladerne er beskadigede, porøse eller bulede. Det vil i så fald ikke forlænge tagets levetid.

Hvilke tagtyper kan males?

Det er hovedsageligt eternittage (bølgeeternit og skifereternit), betontage og ståltage, der kan males.

Hvilke farver kan jeg vælge til mit tag?

Altitag.dk anvender normalt Norsjö professionel tagmaling fra Sadolin, som har god dækkeevne og giver frit valg inden for de mest almindelig tagfarver. Vi er også leveringsdygtige i specialfarver og kan anvende andre produkter, hvis du som kunde har specifikke ønsker.

Hvordan foregår tagmaling?

Allerførst bliver taget gennemgået og efterspændt af vores tagarbejdere. Derefter renses taget grundigt, så det er modtageligt for malingen. Altitag.dk renser taget med miljøgodkendte produkter og udstyr. Derefter påbegyndes malingen med en grundbehandling, hvorefter det sprøjtemales to gange i den ønskede farve med professionel maling, som er farveægte, vandbaseret og diffusionsåben. Det sikrer en god dækkeevne, et flot resultat og en ekstra lang holdbarhed.

Hvor lang tid tager det at male taget?

Alt efter tagets tilstand tager rengøring og klargøring typisk en dag. Grundbehandling og maling af taget tager også en dag. Derefter er malingen et par uger om at tørre fuldstændig op.

Hvornår er det optimalt at male taget?

Vejret skal helst være tørt og ikke for koldt. Derfor er det bedst at få malet sit tag i perioden fra april til september.

Det er muligt at få renset taget hele året rundt, men hvis det ikke males umiddelbart efter, vil det være mere modtageligt for snavs, mos og alger.

Kræver det efterfølgende vedligeholdelse?

Efter rensning og maling af taget anbefaler Altitag.dk, at man vedligeholder taget med en algebehandling hvert eller hvert andet år, alt efter omgivelserne (fx træer og tagets hældning). Dette vil sikre, at taget er rent og pænt meget længere.

Hvordan vælger jeg den rigtige håndværker?

Det kræver en fagprofessionel at male tag. På Anmeld-håndværker.dk kan du se, hvad andre kunder siger om danske håndværkere – også om Altitag.dk.

Vi er stolte af de udtalelser, vi har fået, og over at være blandt finalisterne, da Årets Håndværker blev kåret i 2014, 2016, 2017 og 2018.

Altitag.dk’s medarbejdere er erfarne og veluddannede danske håndværkere med et højt kvalitetsniveau. Desuden er Altitag.dk medlem af Dansk Byggeris Tagmalerforening og Byg Garanti-ordningen, hvilket giver dig 5 års garanti på ensartethed og afskalninger.

 

Kontakt os for et godt tilbud

Altitag.dk dækker hele Danmark og varetager alt i tagarbejde. Ingen opgave er for lille eller for stor. Kontakt os på tlf. 70 20 07 73, hvis du vil høre mere om muligheden for tagmaling eller har brug for et godt tilbud.



Altitag.dk

Kontaktoplysninger

Damsbrovej 14
8382 Hinnerup

E-mail: kontakt@altitag.dk Telefon: 70200773