Gardiner skal ikke længere bare kunne trækkes op og ned. Flere og flere vælger nemlig fleksible løsninger, der kun skærmer der, hvor behovet er. Sådan lyder det fra Luxaflex, der i stor stil sælger plisségardiner med den smarte funktion top down/bottom up.
Som navnet siger, kan det praktiske plisségardin fra Luxaflex både hejses ned fra toppen og trækkes op fra bunden. Kodeordet for top down/bottom up er nemlig at dække for sol og nysgerrige blikke lige præcis der, hvor behovet er.
Så uanset, om det gælder et charmerende byhus med vinduer i gadeplan eller en moderne villa med store panoramaruder, er det ingen sag at skærme af uden at lukke lys og udsigt ude.
Helt nye farver og mønstre
Ud over at være effektive afskærmere er plisségardinerne også et dekorativt element i sig selv. Luxaflex udvider nemlig sin kollektion med et væld af nye farver og mønstre, der pifter indretningen op helt i tråd med tidens trends.
Med plisségardiner i en stærk farve eller med grafiske mønstre får stuens hvide vægge nemt et skulpturelt modspil, der giver boligen karakter. Går stilen mere mod et enkelt og elegant look, byder det nye udvalg på en lang række hvide og beige nuancer.
Guidet tur i gardinland
Der er meget at tage højde for, når hjemmets vinduer skal prydes med nye gardiner. For at finde de helt rigtige farver og funktioner skal gardiner mærkes, føles og prøves, ligesom det heller ikke er ligegyldigt, om vinduerne er store eller små eller vender mod syd eller nord.
Luxaflex plisségardiner forhandles hos cirka 200 gardinbutikker landet over. Her er der masser af hjælp og inspiration at hente, ligesom det også er muligt at tage en gardinguide med hjem, der rum for rum viser vej til det rigtige valg.
Agerbæksvej 15
8240 Risskov
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.