Rengøring og vedligeholdelse af stålkøkkenvaske
Tør vasken af efter brug med en fugtig klud med sulfo og skyl efter med rent, varmt vand. Dette burde fjerne de fleste pletter, som kan opstå i vasken. Tør derefter vasken af med en blød klud, så der ikke kommer kalkpletter efter indtørret vand.

En gang om ugen eller efter behov anbefaler vi at polere vasken med Stål-fix. Stål-fix er et rensemiddel, der affedter og afkalker samt lægger en vandafvisende hinde på stålvasken. Ved regelmæssig brug af Stål-fix bliver den daglige rengøring lettere, og vasken vil fremstå lige så smuk, som da man købte den. Kom Stål-fix på en fugtig klud, poler vasken og skyl efter med rent vand. Tør vasken af med en tør klud.

Grundrengøring af stålkøkkenvaske:
Er vasken stærkt tilsmudset anbefaler vi BLANCO-polish som er et polermiddel til stål. Kom BLANCO-polish på en tør klud og gnid på vasken i børsteretningen. BLANCO-polish fjerner overfladiske ridser og kan også fjerne fremmedrust.

Brug aldrig følgende på en stålkøkkenvask:
Skuresvampe/skurepulver – efterlader tydelige ridser.
Klorholdigt rengøringsmiddel – kan gøre ståloverfladen mat.
Køkkensalt – skal straks skylles væk, da det ellers kan føre til rustpletter på stålet.
Køb af BLANCOs plejemidler
Det kan til tider være vanskeligt at finde vores rengørings- og plejemidler i køkkenbutikkerne. Derfor har du mulighed for at sende os en e-mail på info@blanco.dk, så vil vi sørge for, at du får tilsendt det ønskede antal.
BLANCO Clean til Silgranit
BLANCO Activ til Silgranit
BLANCO Stål-fix til rustfrit stål
BLANCO Polish til rustfrit stål koster
BLANCO PuraPlus Liquid til keramisk porcelæn
Rengøring og vedligeholdelse af Silgranit-vaske
Den daglige rengøring sker blot ved brug af almindelig sulfo og en klud eller børste. Ved kraftige kalkaflejringer, som i visse tilfælde ses ved at vasken bliver mørkere, kan man anvende BLANCO Activ. BLANCO Activ er en tablet, som både affedter og afkalker vasken. Fyld 2-3 cm varmt vand i vasken – opløs en tablet heri og lad opløsningen stå natten over. Skyl efter med vand og poler med BLANCOclean. Vasken vil herefter fremstå som ny igen.
Rengøring og vedligeholdelse af keramiske porcelænsvaske
Den daglige vedligeholdelse er enkel. Brug en almindelig skuresvamp med lidt sulfo, hvis vasken er tilsmudset. Vi anbefaler derudover, at man opretholder PuraPlus overflade-behandlingen med PuraPlus Liquid sættet.
Plejesættet består af en “Starter” som renser overfladen for metalaflejringer fra f.eks. gryder, bestik og lign. Derefter poleres vasken med “Liquid”, der genopretter PuraPlus-overfladen. Til begge opgaver bruges en blød klud.
Afrensning af linolie på rustfrit stål- eller Silgranitvaske
Har man en træbordplade, der regelmæssigt bliver behandlet med linolie, kan det ske, at der kommer lidt linolie på køkkenvasken, som efterlader en gul misfarvning. For at fjerne disse pletter på køkkenvaske i enten rustfrit stål eller i Silgranit, anbefaler vi at man renser vasken med Xylol.
Xylol er et mmildere opløsningsmiddel end cellulosefortynder, og derfor vil Xylol ike påvirke bordpladen så meget, skulle man spilde på den. Bordpladen kan naturligvis efterbehandles med linolie, hvis uheldet alligevel er ude. Xylol købes hos farvehandlere.