Sommeren er for længst et overstået kapitel i det danske land, og vinteren er nu over os. Det får os til at rykke indenfor og tilbringe størstedelen af vores vågne timer indendørs. Dette kan da også være vældig hyggeligt, så længe det er i skønne omgivelser og i hyggeligt selskab. Men hvis du nu føler, at din dagligstue eller dit opholdsrum ikke føles helt så hyggeligt som ønsket, så kan du med fordel læse videre her.
For det er nemlig ikke ualmindeligt, at de forskellige opholdsrum i huset føles lidt mere triste i den mørke vintertid. Især når det oftest er gråt og trist udendørs, så smitter det bare ofte af på den indendørs atmosfære. Men hvis du nu giver dit opholdsrum en ordentlig make-over, så kan du hurtigt få lagt vinterfølelserne på hylden!
Det hele handler ikke bare om, at fylde rummet op med boligartikler og pyntegenstande. Det er nemlig dine vægge, dit loft og dit gulv, der sætter rammerne for atmosfæren i det pågældende rum. Derfor er disse elementer oplagte at starte ud med. Hvis vi starter med gulvet, så er der her flere løsninger. Hvis du eksempelvis har et trægulv, som er blevet slidt gennem årerne, og har mistet sin glans, så kan en gulvslibning gøre underværker. Det kan få dit trægulv til at se splinternyt ud. Du kan også gå over til gulvtæppe, hvis du er mere til det bløde og hyggelige. I forhold til væggene kan det også gøre underværker, hvis du giver dem lidt kærlighed. Det kunne eksempelvis være et nyt lag maling. Her er det selvfølgelig smag og behag, hvad der passer bedst til dit hjem. Men kalkmaling ser ofte flot ud til de fleste typer rum, og det kan påføres med en bred pensel. Jotun kalkmaling kan bestilles på nettet. Du kan ligeledes fokusere på udseendet af dit loft, men du kommer længst ved at se på dit gulv samt dine vægge.
Boligartikler og pyntegenstande har selvfølgelig en vis betydning. Uanset hvor flotte dine vægge er, så bliver det koldt og kynisk, hvis de ikke er prydet med noget vægpynt i form af malerier, skabe samt andre pyntegenstande. Derudover så har belysningen i rummet også en stor betydning. Om du er til de friske og skarpe lamper eller måske endda levende lys er dog en smagssag.
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.