Danskerne er uformelle folk. Men hvis man ønsker at flage fra sin grund, er der nogle få regler – ikke love – som man bør følge.
Flaget må veje fra solopgang til solnedgang. Dog tidligst fra kl. 8 om morgenen. Fra 22. november til 5. februar står solen op efter kl. 8. En vimpel, der bør være halvdelen af stangens længde, skal helst blive hængende oppe både dag og nat, til man hejser flaget.
Dannebrog må helst ikke røre jorden, og den der hejser flaget, bør blotte hovedet. Andre gør front mod flaget, og mænd tager hat eller hue af. Når man lægger flaget sammen, bør man skjule korset.
Et Dannebrog i moderne tekstiler kan sagtens tåle at blive lagt sammen i våd tilstand. Men det kan krølle grimt, og det er måske en god ide at hejse flaget dagen efter, så det kan tørre.
Flagknappen på toppen af flagstangen har et trisseværk, som flagsnoren, flaglinen, går igennem.
Når flaget skal hejses, binder man ophalerlinen fast i det øje, der sidder i flagets øverste hjørne, den såkaldte flagsvirvel. Det er nemmest at bruge et flagknob. (knob = knude). Den snor, stjærten, der er fastgjort i flagets inderste kant, flagliget, bindes til nedhalerlinen – også med et flagknob.
Flaget trækkes helt op til flagknappen, ophalerlinen trækkes stramt og fastgøres med en enkelt rundtørn om klampen på flagstangen. Nedhalerlinen derimod skal helst være så løs, at flaget kan vaje frit.
Når man skal hale flaget ned, kan man benytte de samme høflighedsregler som ved hejsning. Bemærk i øvrigt, at man haler flaget ned. At stryge flaget er militær sprogbrug og betyder, at man overgiver sig.
Man kan slå flaglinen løst omkring stangen et par gange, når flagstangen er tom, eller der flages med vimpel. Man skal ikke stramme linen, da den kan trække sig sammen i fugtigt vejr og bøje stangen. Ved at slå linen om stangen undgår man, at linen klaprer mod stangen, hvis det skulle blive blæst..
