Den første, spæde ide til en vandbremse opstod allerede i 1959, da Jørgen Mosbæk Johannessen som førsteårs ingeniørstuderende på Horsens Teknikum fik til opgave bl.a. at udarbejde et komplet afløbsprojekt for et enfamilieshus.

Derhjemme opsamlede hans mor regnvand i en balje, og det bløde vand benyttede hun til at skylle tøj i. Det gav Jørgen den idé, at man måtte da også kunne opsamle regnvand fra enfamiliehusets tag i en brønd på husets grundstykke, og ved hjælp af en forsinkelsesanordning slippe regnvandet langsomt videre ud til hovedledningen ude i vejen. På denne måde kunne man nøjes med langt mindre rørdimensioner, med andre ord – der var penge at spare på sådan en anordning. Men en sådan anordning måtte først opfindes!

I årene der fulgte, fik han sin eksamen i 1961 og arbejdede derefter som projektingeniør indenfor afløbssektoren, i forskellige rådgivende ingeniørfirmaer. Også her så han ofte et behov for en anordning, der kunne forsinke regnvand, så oversvømmelser kunne undgås. Han slap derfor aldrig sin ide til en vandbremse, og eksperimenterede flittigt i sin fritid med forskellige bremseudformninger, enten i form af modelforsøg i køkkenvasken eller i en tank i sin baghave.

Han fandt ud af, at den bedste og mest kompakte måde at udforme en bremse på, var at lade den være en rund beholder hvor vandet ved passage blev sat i rotation. Derved opnåede man en betydelig opbremsning af vandet. Udformningen mindede om det, der i dag kaldes en centrifugalbremse.