bygogbolig.dk ApS

Vælg de rigtige vinduer til huset

Døre & vinduer | Skrevet af bygogbolig.dk ApS d. 9. december 2016

Når du står og skal sætte nye vinduer i boligen, er mulighederne mange. Du skal blandt andet tage stilling til materialer, kvalitet, udseende og funktionalitet.

Først og fremmest er der stilen. Du har sikkert en idé om, hvad du bedst kan lide, og hvad der vil klæde bygningen mest. Måske er du træt af de gamle, kæmpe glaspartier uden sprosser og vil hellere have flere små ruder. Moderne vinduer fås i mange standarddesigns, lige fra klassiske dannebrogsvinduer til flere meter brede panoramaglas. Undersøg på forhånd, om der gælder særlige regler for valg af vinduer i huset. Det er for eksempel tilfældet i fredede bygninger.

Nye hængsler

Du skal derefter tænke på, hvordan vinduerne skal åbne og lukke. Skal de være sidehængslet eller tophængt? Eller begge dele? Der findes også vinduessystemer, som åbner gradvist langs en skinne, hvilket er praktisk, når du kun vil stille vinduet lidt på klem.

Hvilken type glas skal der i? Skal det være to- eller trelags termoglas? Selv om det kan virke uoverskueligt at skifte alle de gamle, vil nye vinduer ofte kunne aflæses direkte på næste års varmeregning.

Materialet er en smags sag

Hvis du skal udskifte gamle, skæve vinduer i ukurante mål, så skal de nye vinduer formentlig være af træ. Det er et godt og gennemprøvet materiale, som er nemt at få fremstillet på præcise mål. Men træ kræver en del løbende vedligeholdelse, og selv med flittigt malerarbejde, holder de ikke evigt. Det gør plastvinduer heller ikke, men til gengæld er de nemme at holde.

Stik imod manges overbevisning, behøver plastvinduer ikke at være helt hvide. De kan males eller indfarves efter behov. Moderne PVC-vinduer bliver heller ikke påvirket af vind og vejr, så hvis rammerne begynder at se lidt kedelige ud, kan de vaskes helt rene med vand og sæbe. Det samme gælder indendørs for tobaksrøg osv.

Plastvinduer er lige så indbrudssikre som trævinduer, og så er de sjældent ret meget dyrere. Tænk på al den vedligeholdelse, du sparer gennem årene. Et plastvindue kan holde i op mod 100 år, og da plast er et ikke-ledende materiale, er problemet med kondens på ruden minimalt. Det betyder også, at plastvinduer lydisolerer bedre.

Få professionel hjælp

Det er et større projekt at sætte nye vinduer i, som du kan vælge at gøre selv. Men måske har du brug for en håndværker, for at sikre et optimalt udbytte af din investering. Håndværkere arbejder professionelt og bruger materialer og metoder, der får vinduerne til at sidde perfekt i mange år.

Find din rådgiver til opgaven på Anmeld Håndværker

Andre projekter

Beskyt vinduer mod vind og vejr
Beskyt vinduer mod vind og vejr SE PROJEKT
Skift yderdøren
Skift yderdøren SE PROJEKT
Mal din hoveddør med omhu
Mal din hoveddør med omhu SE PROJEKT
Bag hegn står urt og busk i skjul
Bag hegn står urt og busk i skjul SE PROJEKT

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS

CVR: 21347035
Usserød Kongevej 80, 1. Sal 
2970 Hørsholm 
Tlf. 70 227 227
Virksomhed