bygogbolig.dk ApS

Få styr på din flytning

Flytning | Skrevet af bygogbolig.dk ApS d. 9. december 2016

Der er altid mange ting at holde styr på i forbindelse med en flytning. Hvis du forbereder dig i god tid, kan du undgå den værste stress.

Jo før du går i gang med forberedelserne, desto nemmere plejer flytningen til en ny bopæl at gå. Hvis du vil være sikker på at have telefon, internet, avis og post fra den dag, du flytter ind, gælder det om at sende flyttemeddelelser mindst 14 dage i forvejen.

Huskeliste

Blandt de vigtigste instanser, der skal have besked om din flytning, er:
– Folkeregisteret
– Post Danmark
– Telefonselskab
– Energiselskab
– Fagforening eller A-kasse
– Diverse abonnementer
– Internetudbyder
– Læge

Hent en gratis folder
Du kan hente en gratis flyttefolder på posthuset, der blandt andet indeholder en blanket til Folkeregisteret. Når du udfylder den, får samtidig bank eller sparekasse, bibliotek, realkreditinstitut og licenskontor besked om din nye adresse. Post Danmark skal underrettes om flytningen senest tre dage før, og eftersender derpå al post adresseret til den gamle adresse i seks måneder.

Pas på varerne

Kunsten at pakke en flyttekasse er ikke så vanskelig, hvis du blot husker på, at den aldrig må fyldes helt op med bøger eller papir. Det kan hverken bøgerne, kassen eller flyttemanden holde til.

Pak porcelæn og service ind i avispapir og husk at stille tallerkener på højkant. Husk at det øverste i hver kasse kan blive trykket sammen, når kasserne senere stables. Marker alle kasserne med deres indhold og brug ”GLAS” mærkater til dem, som skal håndteres særlig varsomt. Værdigenstande som smykker og lignende bør aldrig pakkes i flyttekasser.

Få professionel hjælp
Flytning er hårdt arbejde, som du kan vælge at gøre selv. Men det er måske netop her, du skal bruge en håndværker for blandt andet at undgå løfteskader. Håndværkere arbejder professionelt og bruger maskiner og metoder, der sikrer, at dit flyttegods når sikkert frem.

 

Andre projekter

Opfør et bjælkehus
Opfør et bjælkehus SE PROJEKT
Opfør en murstens villa
Opfør en murstens villa SE PROJEKT
Design dit helt eget køkken
Design dit helt eget køkken SE PROJEKT
Opsætning af markise
Opsætning af markise SE PROJEKT

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS

CVR: 21347035
Usserød Kongevej 80, 1. Sal 
2970 Hørsholm 
Tlf. 70 227 227
Virksomhed