bygogbolig.dk ApS

Få fod på dit trægulv

Gulv, væg & loft | Skrevet af bygogbolig.dk ApS d. 9. december 2016

Selv om de kan se ens ud, er der meget stor forskel på et trægulv. Du kan typisk vælge mellem parket, lamel og massive brædder.

Står du for at skulle ligge et helt nyt trægulv, har du flere valgmuligheder. I mange tilfælde er det budgettet, der bestemmer typen, men det kan godt betale sig at se på fordele og ulemper ved de enkelte trægulve.

Den solide løsning

Et rigtigt plankegulv består af massive brædder. De er ofte fremstillet af pitchpine og fyr, og leveres med en færdigbehandlet overflade fra fabrikken. Men du kan naturligvis også få ubehandlet hårdttræ som eg, ask og mere eksotiske træsorter som teak eller nyatoh. Brædderne leveres typisk i bredder mellem 85 og 300 mm i tykkelser mellem 14 og 35 mm. Solide planker kan slibes ned igen og igen.

Et rigtigt mønstergulv

Stavparket består af mindre gulvbrædder eller såkaldte stave. De er som regel 15-20 mm tykke og 50-70 mm brede. Længden på stavene varierer mellem 30 og 120 cm, og de leveres normalt ubehandlede fra producenten. Stavparket fremstilles for eksempel af eg, ask eller andet hårdttræ. Gulvtypen egner sig glimrende til at lægge i mønster.

Under denne kategori falder også mange af de skibsdæksgulve, der er populære på markedet. Med lange, smalle stave og sorte fuger giver det et maritimt udtryk.

Parketbrædder er en mellemting mellem planker og stavparket. Her er de mindre stave samlet og overfladebehandlet i gængse bræddedimensioner fra fabrikantens side.

Det sammensatte gulv

Lamelparket er en sammensat gulvtype med tre lag. Nederst en bund af finer, et midterlag af lameller og øverst et minimum 2 mm overfladebehandlet slidlag af en bestemt træsort.

Lamelplanker er stort set det samme som lamelparket. Her består det øverste slidlag blot af planker i stedet for tyndt parket.

Vælg den rigtige teknik

  • Sømmede eller limede gulve lægges direkte på det bærende undergulv, så længe det er plant. Læg eventuelt et tyndt underlag under brædderne eller parketgulvet.
  • Strøgulve lægges derimod på såkaldte strøer, der fordeles jævnt med passende mellemrum. Under strøerne lægges fugtspærre over beton eller træunderlag.
  • Svømmende gulve ligger fast, men kaldes sådan, fordi de bygget op af flere lag: Fugtspærre, isolering, mellemlag, trægulvplade og øverst selve gulvet.

Få professionel hjælp
Du kan selv lægge dit trægulv, men det kan godt være et lidt uoverskueligt projekt, hvis du vil være sikker på at gøre det rigtigt. Her kan du overveje at bruge håndværkere. De arbejder professionelt og bruger maskiner og metoder, der sikrer, at gulvet ligger perfekt i mange år.

Find din gulvmand på Anmeld Håndværker

Andre projekter

Ny loftbeklædning
Ny loftbeklædning SE PROJEKT
Nyt liv til dit gamle gulv
Nyt liv til dit gamle gulv SE PROJEKT
Skillevæg af gips har mange fordele
Skillevæg af gips har mange fordele SE PROJEKT
Opsæt nye vægge og lofter
Opsæt nye vægge og lofter SE PROJEKT

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS

CVR: 21347035
Usserød Kongevej 80, 1. Sal 
2970 Hørsholm 
Tlf. 70 227 227
Virksomhed