På oliefyrede kedler er der lovkrav om en årlig test af fyret, i den såkaldte OR-ordning. Den kan udføres af en servicemontør fra et olieservicefirma eller af en skorstensfejer.
Det er en yderst fornuftig disposition at få fyret efterset en gang om året med prøvning af alle funktionerne, bl.a. fordi dysen bør skiftes årligt, men også for at få fjernet ‘nullermœnd’ og andet snavs i luftindtag og ventilator.
Kedlen bør også renses efter hver fyringssæson, fordi sodede kedelflader giver en dårligere varmeovergang. Et sodlag på 1 mm kan give et merforbrug af olie på 2 – 4 %.
Eftersynet afsluttes med en røggasprøve, hvis resultat kan ses på den gule OR-mœrkat, der klistres på kedlen ved det årlige eftersyn.
Røgtemperatur, målt i aftrœksrøret mellem kedel og skorsten tæt ved kedlen
Temperaturen bør være ca. 140 – 200 °C. Jo lavere temperatur, des bedre nyttevirkning.
Dog er det kun på kedler med en nøjagtig dimensioneret og velisoleret skorsten, at røgtemperaturer under ca. 160°C kan accepteres.
Det er vigtigt, at røgtemperaturen ikke kommer under det såkaldte dugpunkt, hvor vanddampene i røggasserne fortœttes til vand. Hvis det sker, kan vandet gå i forbindelse med sod på de indvendige flader i skorstenen og danne løbesod, der er ildelugtende og svœr at fjerne, uden at forny skorstenen.
CO2 – indhold i røggassen i % af den samlede røggasmœngde. Jo højere tal, jo bedre økonomi.
Der skal vœre et vist luftoverskud i forbrændingen, men det må ikke vœre for stort, fordi der så opvarmes mere luft end nødvendigt.
CO2- indholdet bør vœre mellem 12 og 14%, højst på nye oliefyr, lavest på gamle.
Sodtal findes ved at trœkke en røggasprøve igennem en håndbetjent pumpe med et filtrerpapir. Den plet, der fremkommer på filtrerpapiret, sammenlignes med en rœkke standardpletter fra 0- 5, hvor 0 er helt hvid.
Sodtallet er et udtryk for forbrœndingskvaliteten og bør vœre mellem 0 -2.
Lufttemperatur i fyrrummet ved oliefyrets luftindsugningsåbning.
Denne temperatur af forbrœndingsluft måles, fordi den indgår i beregningen af fyrets nyttevirkning.
Trœk har indflydelse på de andre målinger og måles derfor, så man har mulighed for at sammenligne målingerne fra år til år.
Røggastabet bør ikke vœre højere end mellem 6 og 12%, svarende til en nyttevirkning på 88 til 94%.
