Den 6. februar 2002 fik danskerne et nyt boligkatalog, som på en anderledes måde fremviser ejerboliger til salg samt giver gode tips og ideer til boligindretningen. Navnet på kataloget er Bolig-Kataloget.
Folkene bag det nye, velkonsoliderede katalog er de to direktører Søren Dandanell Nielsen og Christian Friis Johansen, som tilsammen har stiftet forlaget Friis & Dandanell. ”Vi ønsker med lanceringen af Bolig-Kataloget at skabe et medie, som giver boligsøgende bedre mulighed for at tage det rigtige boligvalg,” forklarer direktør Søren Dandanell Nielsen. ”Som et led i etableringen af kataloget gennemførte vi en række markedsanalyser, som tegnede et klart billede af de boligsøgendes ønske om at se boliger til salg præsenteret kreativt i magasinformat. Informationen på det danske boligmarked er kendt for at virke uoverskuelig og ofte skal man igennem adskillige aviser for at finde den rette bolig. Det problem forsøger vi at løse med Bolig-Kataloget, som i både indhold og opsætning er nyskabende,” fortæller Søren Dandanell Nielsen.
Bolig-Kataloget adskiller sig fra andre magasiner på markedet ved at kombinere boligannoncer med indretningstips og ideer.
”Bolig-Kataloget udgives månedligt, idet omsætningshastigheden på ejendomme er faldet markant. Det medfører, at både annoncører og ejendomsmæglere har lavere udgifter i forbindelse med indrykning af annoncer hos os. Det er en klar fordel for mæglerne, at de nu kan nøjes med at indrykke annoncen én gang om måneden frem for hver uge,” afslutter Søren Dandanell Nielsen.
Det nye katalog kan købes i alle DSB-kiosker, tankstationer, bagerbutikker og supermarkeder.
Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.