Af advokat Flemming Deleuran

Ny arvelov fra 1. januar 2008
Der er nu vedtaget en ny arvelov, som kommer til at gælde for alle dødsfald fra 2008. Det er glædeligt, da mange af reglerne i den nuværende arvelov fra 1964 længe har været utidssvarende. Desværre har regeringen ikke fulgt alle anbefalingerne fra det sagkyndige udvalg, som har arbejdet gennem flere år på den nye lov.

Udover en generel gennemskrivning og modernisering af arvelovens regler og visse nyskabelser, indebærer loven især en væsentlig forbedring af retsstillingen for efterlevende ægtefæller og for andre som ønsker at bestemme mere over deres egne værdier, selv om de har tvangsarvinger (børn, børnebørn osv.).

De fleste der forventer at efterlade sig værdier, bør som hidtil sørge for at have oprettet et testamente, også selv om arven blot skal gå til deres egne børn. I et testamente vil der jo også være muligheder for at have en masse andre gode og fornuftige bestemmelser, udover hvem der skal arve og hvor meget.

Det vil f.eks. være oplagt, 1) at gøre arven til skilsmissesæreje for arvingerne, 2) at træffe bestemmelser om fordelingen om indboet på en måde så man undgår konflikter, og 3) at fastsætte bestemmelser om arvens administration/båndlæggelse for børn og unge, så arven kun kan bruges til f.eks. bolig- og uddannelsesformål indtil børnene er fyldt 25 år.

Alt det og meget andet kan man få råd om hos en advokat, som har erfaring med arvesager og testamenter. Efterlader man sig større værdier, kan der også være behov for at planlægge tingene, så man sparer arveafgifter, og der er også specielle skatteregler for dødsboer.

Man behøver ikke vente med at oprette testamente efter de nye regler til 2008. Allerede i dag kan man tage forskud på den nye arvelov, når man opretter testamente!

Mange ved godt de burde oprette et testamente, men har svært ved at beslutte sig til at få det gjort. Det er vigtigt at gøre det, mens man kan. Har du tænkt over, hvor længe tør du vente?

Ved en interview-undersøgelse for et par år siden undersøgte man, hvor mange der har oprettet testamente. Dem der oplyste at have et testamente, udgjorde 4% af de 18-29 årige, 10% af de 30-44 årige, 15% af de 45-59 årige og 27% af dem over 60. Samlet har 85% af alle voksne ikke noget testamente! Man regner med at 1 million danskere med fordel kunne oprette testamente.

Ægtefællers situation forbedres, når der også efterlades børn
Ægtefællens normale arv, når der også efterlades børn, bliver forhøjet fra 1/3 til 1/2. Sidste gang ægtefællers arveandel ved arveloven i 1964 blev forhøjet til 1/3, hvor den tidligere kun var 1/4, var det også en forbedring. Den nye forhøjelse er et lille men væsentligt skridt.

Også på et andet punkt vælger man metoden med små skridt, nemlig omkring børnenes tvangsarv. Sammenlagt bliver det dog ganske store skridt til fordel for ægtefæller, som ønsker at begunstige hinanden mest muligt – hvis de opretter et gensidigt testamente til fordel for den længstlevende!

Mange har jo kritiseret reglerne om børnenes tvangsarv, især fordi “børnene” som voksne kan være økonomisk bedre stillede end deres forældre, som alligevel ikke har kunnet tilgodese deres nye ægtefælle eller samlever så meget som de ønskede. I stedet for helt at ophæve reglen om tvangsarv for børn, foreslås den begrænset eller udhulet, som det fremgår af næste afsnit.

Tvangsarven til børn, når afdøde var gift
Børnenes normale arv, når der ikke var testamente, har hidtil været 2/3, når der også var en efterlevende ægtefælle. Som følge af forhøjelsen af ægtefællens arveandel til 1/2 bliver børnenes normale arveandel altså nedsat til 1/2.

Endvidere bliver tvangsarven, altså den del som forældre ikke ved testamente “kan tage fra” deres børn (eller børnebørn), ændret fra det halve af den normale arv til en fjerdedel. Børn har herefter kun krav på 1/8, når der også er en efterlevende ægtefælle

Tvangsarven til den afdødes børn – uanset om det er fælles børn eller særbørn – som hidtil har været 1/3, bliver altså nu reduceret til en fjerdedel af halvdelen, altså til 1/8, hvis den afdøde efterlader sig både børn og ægtefælle, og ægtefællerne ved testamente har begunstiget den længstlevende mest muligt.

Med andre ord betyder det, at alle som forventer at efterlade sig både ægtefælle og børn – og som ønsker at begunstige deres ægtefælle mest muligt, således som de fleste gør det – får mulighed for at reducere børnenes arv til 12,5%!

Det foreslås også at man ved testamente skal kunne begrænse arven til hvert barn til 1 million, hvis der skulle være behov og mulighed for det.

Om ægtepagt og særeje – de samme regler gælder fortsat
Mange synes at tiden er løbet fra den gammeldags ordning man automatisk får, hvis man gifter sig. Det følger af lov om ægteskabets retsvirkninger, at man får fælleseje i ægteskabet, hvis man ikke har bestemt andet. Denne lovgivning bliver ikke ændret.

Hvis man ikke ønsker at man i tilfælde af skilsmisse skal dele alt hvad man hver især ejer, skal man oprette en ægtepagt.

Faktisk er de almindelige regler om formuefællesskab så urimelige, at hvis man ved skilsmissen har værdier, og ens ægtefælle viser sig at have gæld, ja så kan man få lov at aflevere halvdelen af sine egne værdier til den anden, så denne herved kan få nedbragt sin gæld! En gæld fra ens ægtefælle, som måske kan stamme fra tiden før man blev gift, kommer man således på en måde til at bidrage til betalingen af.

Måske har den ene indbragt særlige værdier i ægteskabet (f.eks. hus eller ejerlejlighed), måske har man arvet, måske har man sparet op til sin pensionsalder ved en kapital- og ratepension. I alle disse
tilfælde, skal man dele disse værdier i tilfælde af skilsmisse. Kapital- og ratepensionerne vil dog blive behandlet som særeje efter 1/1 2007 efter en ny lov som blev vedtaget i foråret 2006.

Med den form for aftale eller ægtepagt – “ægteskabskontrakt” – som flere og flere opretter, beholder man ved skilsmisse sine værdier. Derfor kalder man det skilsmissesæreje.

Med denne form bestemmer ægtefællerne selv under ægteskabet, hvad de vil eje i fællesskab, som dermed skal deles i tilfælde af eventuel skilsmisse. Lad mig indskyde en bemærkning om at skilsmisseprocenten i Danmark er høj – på vej fra 40% mod 50%!.

Hvis man køber hus sammen, hvis man opretter en fælles bankkonto eller andet, så har man selv bestemt at disse ting også skal deles i tilfælde af skilsmisse.

Med den meste brugte form for ægtepagt – skilsmissesæreje som ved død begunstiger den længstlevende – skal man ved skilsmisse ikke blande alt sammen og dele det.

De nye arveregler, når ægtefæller har særeje som begunstiger længstlevende
Mange synes også det er underligt, at ens egen formue skal medregnes, når der skal udregnes arv til ens ægtefælles børn. Det er flere og flere blevet klar over. Og derfor opretter stadig flere en ægtepagt om særeje, som holder den længstlevendes formue helt udenfor.

Når ægtefæller har oprettet ægtepagt om såkaldt “ægtefællebegunstigende særeje”, vil den længstlevende i fremtiden beholde 75% af den afdødes formue, når den afdøde efterlader sig børn.

Har ægtefællerne også oprettet testamente for at sikre den længstlevende bedst muligt, bliver det altså muligt at sikre, at ægtefællen – udover at beholde hele sin egen formue – overtager den afdødes formue på nær 6,25% som skal tilfalde den afdødes livsarvinger!

Et eksempel illustrerer bedre måske bedre dette:
Et ægtepar ejer i lige sameje 1 million og har ægtepagt med ægtefællebegunstigende særeje. De vil godt sikre den længstlevende bedst muligt, da de begge har børn fra tidligere forhold. Hvis den ene afgår ved døden efter den nye arvelov er trådt i kraft, og den længstlevende er begunstiget ved testamente efter de nye regler, vil den afdødes særbørn til sammen få udbetalt 31.250 kr. som arv.

Har man i testamentet glemt at træffe bestemmelse om arvens fordeling efter den som lever længst, får den først afdødes børn ikke noget senere! Det bliver så den længstlevendes arvinger som overtager det hele. Det gælder også, hvis den længstlevende f.eks. dør dagen efter. Kommer man ud for et trafikuheld, hvor den ene bliver dræbt på stedet, og den anden først dør efter at ambulancefolkene er kommet til, ja så er det tilfældigheder som afgør, hvilket par børn der bliver forgyldt og i eksemplet ovenfor arver 968.750 – det er 32 gange så meget som de andre!

Derfor bliver det endnu mere vigtigt end hidtil, at oprette et ordentligt testamente, hvor alle de mange ting er tænkt grundigt igennem, og der på en velovervejet måde er taget hensyn til de mange forskellige situationer der kan opstå. Mange vil nemlig gerne sikre den længstlevende, men ikke nødvendigvis dennes børn. En løsning af dette kræver bistand fra en advokat, som har særlig erfaring med denne slags sager, og det er de færreste som har erfaring med arvingsrækkefølger.

Tvangsarv til børn, når der ikke er en ægtefælle
Efterlades ingen ægtefælle, vil tvangsarven fremover kun være ¼ til livsarvinger (børn, børnebørn osv.). Det bliver altså fremover muligt at tilgodese f.eks. en samlever eller andre med 75% af ens efterladte formue, selv om man efterlader sig børn eller andre livsarvinger.

Der bliver i øvrigt også foreslået særlige regler om såkaldt “udvidet samlevertestamente”, som et vist omfang gør det muligt at sikre en fast samlever bedre end det hidtil har været, men det afhænger af samlivets varighed og frugterne af det (om man har fået børn sammen).

Men stadig er der ikke noget så godt som et rigtigt testamente – kombineret med en vielsesattest og eventuel en ægtepagt med rent særeje som begunstiger den længstlevende! Det er kun ægtefæller som er fritaget for at betale boafgift (som man arveafgiften hedder i dag). Alle andre skal efter nogen særlige regler betale mindst 15% udover et bundbeløb, og mange skal aflevere yderligere 25% af arven.

Hvis man er samlevende og ikke er gift, er det bedste man kan gøre stadigvæk at gifte sig med en særlig ægtepagt. Så arver ægtefællen ¾ uden testamente og op til 15/16 med testamente uden at der skal betales boafgift heraf. Nøjes man med at oprette testamente, kan man sikre sin samlever ¾ af sine værdier, men der skal betales boafgift heraf.

Flemming Deleuran
_____________________________________________________________________________
Oversigt over kontorets andre pjecer
Fra vores web-side www.advoVan.dk (kort for advokater i Vanløse) kan du bl.a. hente følgende:
• Oprettelse af testamente. Kort humoristisk provokation med “gode” grunde til ikke at have testamente i situationer, for at vise hvorfor de fleste bør oprette testamente
• Vedvarende fuldmagter. Bliver man selv, ens ægtefælle eller nærmeste, f.eks. forældre, ramt af sygdom eller lignende, kan det være godt hvis der er oprettet en fuldmagt forinden, så der er nogen til at administrere forholdene – et godt alternativ til værgemål.
• Reglerne om arv og testamente. Kort og præcis orientering om arvelovens regler om arv og tvangsarv og betydningen af testamente og evt. ægtepagt.
• Samboende – papirløst samliv. Kort om juridiske/økonomiske konsekvenser ved at bo sammen med eller uden med vielsesattest – om fordele og ulemper.
• Særeje og ægtepagt. Grundig forklaring om vigtige regler om skilsmissesæreje og fælleseje og om ægtefællers indbyrdes økonomiske forhold ved skilsmisse og død.) Denne side ligger for tiden blandt de første på alle søgemaskinerne, når man søger på særeje.
• Køb af bolig. Gode råd og oplysninger til alle, som skal købe bolig – med links.
• Om valg af rådgivere, når man skal købe bolig. Om de forskellige boligrådgivere, som man kommer ud for og betydningen af at vælge rigtigt.

Følgende pjecer om særlige emner udleveres eller tilsendes alle interesserede:
• Om arve- og gaveafgift – og betydningen af et godt testamente. God og letlæst infor-mation til alle – også om muligheden for at spare arveafgifter.
• Jeg har fået tilbud om ejerskifteforsikring ved mit køb af bolig – skal jeg tegne den? Orientering om reglerne og dækningen af forskellige typer ejerskifteforsikring (4 sider)
• Der er fejl og mangler ved min nye ejendom – hvad gør jeg? Information og råd om hvad man kan gøre (3 sider)
• Gode råd om valg af ejendomsmægler og formidlingsaftale. Når du skal sælge din ejerbolig og forhandle pris og vilkår med ejendomsmæglere er formidlingsaftalen vigtig. (7 sider)
• Skilsmisse og død – noget man helst ikke tænker på. Men det er vigtigt tænke på i tide. En kort orientering om betydningen af testamente og evt. skilsmissesæreje. (4 sider)
• Hånden på hjertet … Har du tænkt på hvad der sker, når det en dag holder op at slå? Gode råd om hvad man kan gøre for at sikre sine nærmeste bedst muligt (4 sider)