I gamle dage brugte man røde teglsten på borgernes huse i byerne. På landet brugte man stråtage, undtagen på herregårdene, der brugte man sortglaserede tegl, og på kirkerne brugte man bly. Sådan var det, og det blev der ikke lavet om på. Men så opfandt man eternit, der ikke brænder så let som stråtag. I byen så man skifertage dukke op. Så begyndte tagstenene at komme i gule og i brune farver. Tagpap blev brugt på de flade tage, og snart var valget af tagdækning blevet næsten en videnskab, fordi mulighederne var blevet så mange.

Viking Tagentreprise har gjort det til sit speciale at rådgive bygherrer med valget af tagdækning, når taget skal renoveres, for det sker jo. Taget holder ikke evigt, selvom vores gamle kirker ser ud, som om de har stået der altid. Taget er blevet understrøget og underbundet og passet og plejet i mange, mange år. De står jo noget vindomsust de kirker. Men alle tage skal passes. Selv de mest moderne materialer.

Viking Tagenterprise påtager sig alle opgaver med alle typer tagdækningsmaterialer, også eternit. “Vi overholder selvfølgelig alle forskrifter for håndtering af asbest,” siger Leon Bach. “Desværre er den nye eternit ikke helt så stærk, som den gamle var, og man kan ikke få de gamle plader mere, så hvis der er røget en plade, så er vi nødt til at skifte hele taget. Men eternit er billigt, det er nemt og hurtigt at lægge et tag, der holder i mindst 30 år.

Tagpap på flade tage er også en udmærket løsning, og moderne pap er langt bedre, end det var i halvtredserne, hvor built-up-taget kom på mode. I dag bygger vi også tagene op, så der kommer mere isolation og mere fald på taget. Man kan også gå på de paptage, vi lægger.

Stålplader, Decra og den slags, er dyrere end eternit, men holder også længere, og det dyreste af alle materialer er teglsten. Til gengæld holder det længst og er lettest at vedligeholde.