Der er for tiden en meget stor interesse for at indrette hjemmet og dets nærmeste omgivelser. Der anlægges haver og terrasser, ombygges badeværelser og monteres samtalekøkkener som aldrig før. Og har man ikke allerede et ildsted i huset, så er det lige nu, man skal overveje, om det er næste vinter, man skal slange sig på lammeskindet foran en lystigt knitrende ild, mens man spiser ristede kastanjer. Det er mens skelettet endnu husker vinterkulde og lange nætter, at de første overvejelser om et ildsteds udseende og placering skal gøres.
‘Murede ildsteder’ giver vejledning og inspiration i form af mange fotos til dem, der har planer om at bygge eller få bygget et muret ildsted og besvarer nogle af de spørgsmål, som rejser sig fra de første overvejelser til realiseringen.
Den indledes med et historisk afsnit om fortidens kaminer og ovne og indeholder desuden forskellige praktiske oplysninger, der kan være nyttige for kommende og nuværende pejse-ejere.
Idé og oplæg til bogen kommer fra arkitekten Bente Lange, der i mange år har beskæftiget sig med bygningsrestaurering og pejsemurer Axel B. Stoffregen, der har bygget pejse i over 60 år og derfor har stor erfaring i den kunst, det er, at bygge en velfungerende pejs. At bygge pejse er ikke noget, man kan lære på en skole, det er en disciplin, man må lære sig selv, og som er baseret på talrige erfaringer. Så ønsker man sig et ildsted, er der al mulig grund til at involvere en pejsemurer med grundig erfaring.
Teksten er skrevet af arkitekterne Bente Lange og Susanne Ulrik. En stor det af bogens fotos er taget af fotografen Dorte Krogh.
Murede ildsteder
Rigt illustreret, 76 sider
229,- kr. inkl. moms
ISBN 87 88925 544
FORLAGET TEGL
Lille Strandstræde 20C
1254 København K
33 32 34 84
Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.