Linolie kan ikke trænge ind i alle træets porrer, og kan ligeledes ikke trænge ind i cellevæggene. Molekylestørrelsen for en rå linolie er i størrelsesordenen 0,005-0,01my, mens linoliefernis kan have molekyler op til 0,1my.

Nåletræs porrediameter er som følger:
Harpikskanaler 50-300my.
Trakeiders cellelumen ca. 26-28my.
Åbning i ringporre 0,01-0,06my.
For gran er intermicellare spalter 0,0004-0,04my.

Uafhængig af om linolie er rå eller kogt, kan olien trænge ind i harpikskanaler og trakerders cellelumen og kun delvist trænge ind i ringporrerne. Mens molekylerne er for store til at trænge ind i intermicellare spalter. Linolie er i stand til at trænge ind i ca. 1/3 del af fyrrekernens porrevolumen.

Indtrængning
Oliernes indtrængningshastighed er ikke forbundet med molekylestørrelsen.

Der er forskel på hvor hurtigt de forskellige olier trænger ind i træ. Koldpresset linolie har en moderat indtrængning, mens kogningsmetoden af linolie har stor indflydelse på oliens indtrængning. En type kogning øger indtrængningen mens en anden type kogning mindsker oliens indtrængning.

I længderetningen for fyrrekerne vil en rå linolie gennemsnitlig trænge 5 cm ind pr. døgn indtil en indtrængningsdybde på ca. 30 cm. Hvis fyrresplint sænkes i rå linolie i to timer vil olien trænge ca. 1 mm ind i sidetræ og ca. 5 mm ind i endetræ. Ved at blande forskelligt bearbejdede linolier kan indtrængning øges til mere end det dobbelte, og endnu yderligere indtrængning opnås ved at vakuumimprægnere med olien.

Linoliens evne til at trænge ind i træet er væsentlig, da denne indtrængning mindsker fugtvandring i træet. Inde/ude konstruktioner der er linoliebehandlet f.eks. vinduer og døre, er tilstrækkelig beskyttet mod råd og svamp, da træets fugtindhold vil være mindre end 20% i de perioder hvor temperaturen er over 10ºC.

Ved linolieimprægneret træ som udsættes for vejrligets slitage, vil vandoptagelseshastigheden mindskes til ca. 15-35% på tværs af træets årringe i forhold til ubehandlet træ. I træets længderetning har oliens vandfølsomhed og vandafvisende effekt stor betydning, f.eks. en rå linolie vil ikke give nogen mærkbar nedsættelse af vandoptagelsen, men en kogt linolie kan reducere træets vandoptagelseshastighed med ca. 50%.

Hvis en langsomt hærdende linolie påføres træ kan der forekomme udsvedninger, dvs. at linolien sveder ud af træet og trænger ud til overfladefilmen, hvorefter den efterfølgende linoliemaling vil hærde langsomt op, ligesom den vil nedsætte overflademalingens vedhæftning, så længe grundingsolien ikke er hærdet i overfladen af træet. Derfor bør der ikke anvendes en langsomt hærdende linolie til grunding, uden at sikre sig at der ikke vil opstå problemer med den efterfølgende overfladebehandling.

Linolie er forenelig med harpiks, dvs. at linolie og harpiks kan blandes. Der er noget der tyder på at de sikkativer som hærder olien også accelerere harpiksens krystallisering, da linolie ikke på nogen måde øger harpiksudsvedning som opløsningsholdige produkter.

Til trods for at linolie mindsker træets vandoptagelse, hindrer olien ikke træets vandafgivelse. Fugtvandring gennem træ, som specielt forekommer fra vådrum, hindres ikke – med andre ord er træ, behandlet med linolie, i stand til at ånde.

En væsentlig grund til at linolie beskytter træ, er ikke kun en langsom fugtvandring, men også at det vand der optages gennem malingsfilmen vil afgives med samme hastighed hvormed det er optaget. En del malingssystemer har lettere ved at optage, end ved at afgive vand.