Muldvarpen klarer lugningen
Med en helt ny automatisk kultivator og lugemaskine fra Texas ES 300, også kaldet ”Muldvarpen”, går lugningen som en leg. Takket være to knive, som bevæger sig frem og tilbage mod hinanden med ca. 1800 skift i minuttet, er ”Muldvarpen” overordentligt stabil og effektiv. Grundet knivenes specielle vinkel tilføres jorden mere luft, hvorved den bliver mere løs og fylder mere. Og planternes rødder tager ikke skade.
Det automatiske luge og hakkejern klarer nemt lugning, kultivering, gødskning, plantning og kantskæring i køkkenhaven, blomsterbedet, græskanter samt andre steder, hvor pladsen er trang.
Maskinen hverken kæntrer, hopper eller skrider, som man kan opleve det med andre maskiner med roterende knive. Og den miljøvenlige og støjsvage kultivator, som kun vejer 4,6 kg, bliver ikke tilstoppet af ukrudt og græs, da den renser sig selv under lugningen.
Lette og smarte haveredskaber
Texas lancerer nu en græstrimmer ET 18 Li og en hækkeklipper SH 18 Li, der begge kører på lithium-batterier. En miljøvenlig opfindelse, der tillige giver større ydelse end et traditionelt gelébatteri – samtidig med, at det kun vejer halvt så meget.
Den mindre vægt gør det meget lettere at håndtere maskinerne. Selve opladningen sker næsten dobbelt så hurtigt, som ved en normal opladning. Og så er der minimal selvafladning, så maskinerne altid er klar til brug.
Græstrimmeren, som har et vendbart hoved for kantklipning, er helt perfekt til det høje græs langs græskanten ud til bede, belægninger og andre steder, hvor det ikke er muligt at komme tæt på træer og buske med plæneklipperen. Den fås i tre modeller – elektrisk, batteri eller benzindreven.
Hækkeklipperen, som har et drejbart baghåndtag på 180 grader, er velegnet til klipning af almindelige hække. Et godt råd: Inden man vælger model, så vurdér, hvor tykke hækkens grene er,
da det er afstanden mellem tænderne på sværdet og ikke sværdets længde, der bestemmer, hvor tykke grene maskinen kan klare.
Den selvkørende trillebør
Texas A/S lancerer en batteridreven trillebør med tippelad og en lasteevne på 120 kg.
Hvad enten vi arbejder i hestestalden, på rideskolen eller kaster os ud i større have- eller byggeprojekter på hjemmebanen, så ved de fleste af os, hvad en øm ryg er, når vi stiller trillebøren tilbage på sin faste plads. Men sådan behøver det ikke længere være.
Texas A/S lancerer nemlig den selvkørende trillebør Texas PowerCart 120, som groft sagt gør arbejdet selv. Et 24 volts batteri sørger for en arbejdshastighed på op til 4,2 kilometer i timen. Kombineret med tippelad og en højde til styret på 94 centimeter, har trillebøren opnået en ny status som et effektivt og ergonomirigtigt redskab for den professionelle såvel som den private bruger.
Den batteridrevne trillebør, Texas PowerCart 120, som fås med tre hjul, har en egenvægt på 75 kilo inkl. batteri, en bredde på 80 cm og et særdeles rummeligt tippelad, som kan laste op til 120 kg ved kørsel på jævn overflade. Et ekstra 24V/10 AH batteri, med indbygget bærehåndtag, medfølger, således at der kan arbejdes uden afbrydelse, med en drift per opladt batteri på op til to timer. Batteriet kan også bruges til Texas´s batteridrevne plæneklipper EKO360.
Trillebøren er særdeles nem og sikker at manøvrere og sammen med en effekt på 350 watt opnås en trækkraft, der gør tidligere tiders hårde slid til en saga blot. Desuden er den selvkørende trillebør udstyret med både parkeringsbremse og håndbremse.
Desværre, vi fandt ikke nogen artikler om emnet
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.