Du kan nemt designe din egen bordskåner ved at bruge DREMEL ® Glue Gun. Limpistolen har drypfri spids, bruger standardlimstænger og gør det nemt og sjovt at udføre kreative gør-det-selv-projekter. Med limpistolen følger seks limstænger og tre forskellige dyser til at fordele limen optimalt. Den vejledende udsalgspris er 249 kr.
1. trin
På billedet ses en korkplade og farvede glasperler. Perlerne er flade på den ene side og runde på den anden. Du kan også bruge en træplade eller en køkkenflise som base til at lime perlerne fast på. Perlerne kan erstattes af små mosaikbrikker, hvis du foretrækker det. Begynd med at sprede perlerne ud med den side opad, der skal lim på, så du nemt kan få fat i dem. Fordel små limklatter rundt i kanten af korkpladen, og tryk forsigtigt perlerne på plads i hele den yderste ring af pladen.
2. trin
Lim de inderste perleringe fast på samme måde som den yderste, og lim til sidst en enkelt perle i midten af korkpladen. Du kan vælge forskellige farver til hver ring som på billedet, flere eller færre farver. Kun fantasien sætter grænser for alle de mulige farvesammensætninger.
3. trin
For at beskytte perlerne kan korkpladen fyldes ud med mørtel, som fordeles så præcist som muligt omkring perlerne. Brug en spartel eller en lille ske til at fordele mørtlen med. Lad lim og mørtel tørre, og fjern den overskydende mørtel med en klud, så bordskåneren får en fin og ren overflade.
Din mor vil uden tvivl blive glad for denne gave, som hun vil kunne bruge igen og igen. Du kan evt. lave flere bordskånere i samme eller andre farver, så der er nok til hele familien.
Materialer:
Korkplade
Glasperler
Våd cementmørtel (kan købes færdigblandet i en pose)
Blød klud
Værktøj:
DREMEL ® Glue Gun
Telegrafvej 1
2750 Ballerup
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.