Underlaget

Det er vigtigt for et godt resultat, at underlaget er i orden.
Hvis der allerede findes et ‘bæredygtigt’ underlag af sten og grus, kan der lœgges herpå uden videre. Hvis der er tale om nyanlœg, skal muldlaget først fjernes ned til underjorden, som regel ler.

Derefter fyldes op med lag af stabilgrus, der komprimeres til en fœrdig tykkelse på minimum 15 cm.

Hvis stenbelægningen skal kunne tåle kørsel med tungere køretøjer end familiens almindelige bil, skal laget være tykkere. Stenleverandøren kan give anvisning på den anbefalede tykkelse.

Husk, at materialerne sœtter sig ca. 20% ved komprimering. Det vil sige, at man skal fylde en fjerdedel mere på end den endelige tykkelse.

De første opfyldninger kan udføres med rågrus, som er billigere end stabilgrus.

Man kan leje en pladevibrator i stenbutikken, større byggemarkeder eller hos firmaer, som har specialiseret sig i materieludlejning.

Vælg en ordentlig vibrator. Man skal op på en egenvægt på 150 kg og helst mere, for at vibreringen bliver tilstrækkelig grundig.

Afretning

Afretningen kan synes lidt omstændelig, men med den perfekte afretning er man mindst halvvejen mod en jævn og plan belægning.

Bind snore stramt på træ- eller teltpløkke i en højde på ca. 10 cm over den fœrdige belægning. (Husk at laget falder 20% sammen ved komprimering!)

Beregn et fald på belægningen mod afløb på minimum 1 cm pr. meter af hensyn til regnvandet.

Ved at måle ned fra snorene kan man sprede et jævnt tykt lag lœggegrus på ca. 5 cm.

’Ledere’ af jernrør eller lægter anbringes nu i gruslaget. Mål ned fra snorene, således at oversiden af lederne er ca. 5 cm under snorene.

Derefter trækker man det overflødige lœggegrus af med et lige bræt.

Spor efter lederne efterfyldes med læggegrus.

Arealet er nu afrettet og står jœvnt uden lunker.

Sørg for at have gruset tœt ved hånden, når det skal spredes. Det trætter unødigt at skulle slœbe for meget for langt. Og køb rigeligt med grus. Grus er billigt, og det giver et ringere resultat, hvis man er nødt til at spare på udlægningen, fordi man ikke har fået nok i første omgang.

Man bør nøjes med at afrette det areal, man kan overkomme at belægge med sten den samme dag. Hundepoter og regnskyl kan ødelægge ens arbejde, når man tager for lange pauser.

Husk at rengøre pladevibratorens sål inden eftervibreringen for ikke at slå mærker i de sten, der senere skal vibreres på plads.

Udlœgning

Fuger mellem stenene skal flugte i to retninger for at give et smukt resultat.

Det giver som regel det roligste billede at rette stenene ind med langsiden parallelt med den længste side i det areal, man vil belægge. Dette kaldes belægningens retning.

Tværfugerne skal også flugte i de såkaldte ‘flugter’.

Flugter og retninger afsœttes med snor. Konstruer en vinkel på 90% (en retvinklet trekant med sidelœngder i forholdet 3-4-5), og lœg nu belœgningssten efter snorene med en ensartet fugeafstand på 2-4 mm.

Lœg tre rœkker sten ad gangen, og kontroller

jævnligt flugter og retninger med en snor.

Fugebredden er vigtig. Ved for smalle fuger, kan sandet ikke komme ned, men vand kan godt. Det giver risiko for opblødning af underlaget, belægningen sætter sig, og man kan få lunker, hvor der kan stå vand om sommeren og danne sig ispytter om vinteren.

Med for brede fuger kan sandet i fugerne ikke give den rette overførsel af tryk fra den ene sten til den anden, og belægningen vil sætte sig ujævnt. Langs kanterne og omkring bede og brønde anvendes specialsten – om nødvendigt tildannes stenene.

Derimod må det frarådes at udstøbe med beton, fordi al beton arbejder forskelligt, og det kan være overordentlig vanskeligt at få den samme endelige højde på belægningen.

Kantsikring

Man kan bruge en plasticprofil til sikring af belœgningskanter, hvor der er risiko for udskridning.

Kantsikring er anvendelig i områder med let trafik som for eksempel private indkørsler, lige eller buede stiforløb, terrasser hævet over normalt niveau og lignende steder, hvor der er utilstrœkkelig hold på belœgningen. Det kan også vœre i forbindelse med belœgninger, der grænser op mod perlesten.

Kantsikringen vil ligeledes fastholde belœgningen i forbindelse med vibrering.

Denne sikring kan derfor i mange sammenhœnge overflødiggøre under- og bagstøbning, og kantsten sat i beton. Således undgår man også de niveauforskelle, man ofte ser i overgangen mellem sten lagt i grus og sat i beton.

Kantsikringen vil også kunne anvendes som anlœg for buede terrœnmure.

Profilen nedsættes i afretningsgruset, så dette dœkker plastprofilens bundplade i 1-2 cm højde. Det kan nemt afkortes til individuelle mål med en fintandet sav.

Fugning

Til sidst fejes belœgningen over med fugesand til fugerne er fyldt op. Herefter sikres belœgningens kanter med jord eller grus.

Fej nu belœgningen ren og kør den over med pladevibratoren to gange. Anden gang på tværs af retningen første gang.

Start langs kanterne. Starter man på midten, risikerer man en udskridning langs kanterne, som det senere kan være overordentligt arbejdskrævende at rette op på.

Til allersidst efterfyldes fugerne med fugesand. På en grå belœgningen kan et tyndt lag fugesand blive liggende nogle måneder.

Hvis belœgningen er farvet, skal den fejes ren for at undgå kedelige grå skjolder. Om nødvendigt gentages fugefyldningen for at sikre stabilitet og vandtœthed.

Det er vigtigt, at fugesandet passer til belægningen. Lerholdigt fugesand (bakkemateriale) kan give skjolder på farvede belægninger. Man bør spørge sig grundigt for hos leverandøren.