Køkkenet kan være en farlig arbejdsplads og skal derfor have en særlig god belysning.
Den bedste arbejdsbelysning i køkkenet kommer fra lamper anbragt under overskabene. Husk at rykke lamperne så langt frem som muligt. Der skal også falde lys på forsiden af det, man arbejder med.
Men arbejdslyset må ikke blænde, så det er bedst at anbringe en skyggeliste foran lyskilden.
Da lysstofrør varmer langt mindre end el-pærer, kan de være en god idé under overskabe. Rørene er også en meget langstrakt lyskilde og giver derfor færre skygger end el-pæren.
Vælg et rør med ekstra god farvegengivelse.
En meget elegant løsning er plastskinner med lavvoltspærer for hver 10 – 20 cm. De ses ikke, de blænder ikke, og de giver en fremragende arbejdsbelysning. Men de er relativt kostbare, og der skal findes plads til en transformator i et af køkkenskabene.
Hvidmalede undersider på overskabene giver et rart reflekteret lys, og en hvid køkkenbordsplade kaster et behageligt lys ud i rummet.
Rumbelysningen kan være den klassiske, hvide glaskugle i loftet. Men endnu bedre er det at opsætte spots, der kan lyse ind i skabe og på gulve.
Hvis man har spisekrog i køkkenet, kan det være en god idé at have en separat lampe over spisepladsen, så man kan slukke for køkkenets arbejdslys, mens man spiser.
Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.