Fiskars Brands Danmark A/S

Knivskarp innovation

Husholdning | Skrevet af Fiskars Brands Danmark A/S d. 9. august 2012

Vi husker den vist alle; Raadvad-kniven af rosentræ, som siden 1950´erne har skåret sig igennem danskernes madlavning. Men også klassikere kan trænge til forandring, og derfor er Raadvads populære knivserie netop relanceret. Et nyt design signalerer nordiske værdier, miljø og bæredygtighed og inspirationen er hentet hos Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning, som i sine workshops præsenterer materialer med helt nye egenskaber og muligheder

Har du som barn kastet frugten fra et lønnetræ op i luften, og begejstret fulgt dets ’vinger’ danne en lille propel, som kunne flyve ganske langt ved vindens hjælp? Den leg er en del af de fleste skandinavers barndomsminder – og nu også en del af deres køkkenudstyr. For skaftet på Raadvads nye knivserie er lavet af løn og det gør knivene særligt miljø- og klimavenlige. Træet hentes nemlig i Norden, så de tropiske skove ikke belastes. Udfordringen er imidlertid, at løn ikke er nær så stærkt som tropisk træ, men en materialeworkshop med Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning gjorde det klart for Fiskars Denmarks A/S, som producerer Raadvad, at der alligevel var store muligheder med lønnetræ.


Fat i den lange miljø-ende
”Vi var på jagt efter et miljøvenligt alternativ til de traditionelle Raadvad-knive, som er lavet af rosentræ. Innovationsnetværket præsenterede en række nye materialer; heriblandt modificeret træ fra Kebony®. Kebony® bruger deres produkter til blandt andet facadebeklædning, skibsdæk og bestik-håndtag. Alt sammen produkter som konstant udsættes for sol, vand og vind; belastninger der på mange måder minder om det store daglige slid på knive,” forklarer Trade Marketing Manager Martin Nørgaard Rasmussen fra Fiskars Denmark, der testede Kebony® og fandt ud af, at det holdt til meget mere end normale trætyper.”Så tænkte jeg ’wauw’ – vi har fat i den lange ende her!”

Strategisk udviklingsleder Svend Erik Nissen fra Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning forklarer, at den norske virksomhed Kebony® har udviklet en metode til at modificere lønnetræ, så det bliver stærkere. ”Man imprægnerer træet i en ovn med bioalkohol fra majsplanter, som er en naturlig alkoholvæske, der derfor ikke belaster miljøet. I processen opvarmes træet, så porerne lukker sig, og ikke kan suge fugt,” fortæller Svend Erik Nissen og peger på, at træet, som ellers er helt lyst, ved varmebehandlingen får en mørk glød, der minder om rosentræ.

Lavthængende frugt blev til livsstilsprodukt
”Det er en fantastisk metode. Man kan sige, at det gør træet mere intelligent, fordi det tilføres nogle nytteværdier, som passer lige ind i tidsånden. Dels vokser løn lige udenfor vores dør, dels er det genanvendeligt, så miljøsamvittigheden er ren for os som producenter og for forbrugerne hjemme i køkkenet,” siger Martin Nørgaard Rasmussen. Han fortæller, at mødet med Innovationsnetværket åbnede virksomhedens øjne for, at her hang en lavthængende frugt, som var lige til at plukke.

”Normalt læner vi os op af vores leverandørers tekniske innovation, men denne gang drev vi selv hele processen ved at finde et nyt materiale og bruge det til at relancere et ældre produkt. Den form for innovation har vi ikke dyrket så meget tidligere,” siger Martin Nørgaard Rasmussen og forklarer, at det nye materiale samtidig indbød til at gentænke det gamle Raadvad design. ”Designet var blevet træt og det var tid til at tænke nyt. Derfor allierede vi os med designer Jacob Leth-Espensen, der med den nye serie, Norr, har skabt et livsstilsprodukt, som vores kunder har taget rigtig godt imod.”

Svend Erik Nissen håber, at flere bolig- og beklædningsvirksomheder vil gøre som Fiskars Denmark A/S og benytte Innovationsnetværkets materialedatabase til at hente ny inspiration:
”Raadvad er ikke kendt i Sverige og Norge, men med Norr har Fiskars Denmark fået et dansk brand med en nordisk fortælling. Der er derfor ingen tvivl om, at knivene har et stort eksportmæssigt potentiale og virksomhedens arbejde med Kebony-træ er et glimrende eksempel på, hvordan nye materialer kan skabe nye forretningsmuligheder.”



Fiskars Brands Danmark A/S

Vælg det rigtige haveredskab når du går i haven. Det gør arbejdet nemmere og hurtigere. Fiskars haveredskaber ligge godt i hånden og giver mange års glæde i haven.

customer-logo

Firma Adresse

Vestre Ringvej 45
8600 Silkebrog

Nyeste artikler fra Fiskars Brands Danmark A/S
Kom sikkert afsted i bilen – også selv om isvinteren for alvor sætter ind!
Fiskars Brands Danmark A/S
Kom sikkert afsted i bilen – også selv om isvinteren for alvor sætter ind!
Læs artikel
Har du glemt alt om frost, kulde og sne?
Fiskars Brands Danmark A/S
Har du glemt alt om frost, kulde og sne?
Læs artikel
Praktisk lir til redskabsrummet
Fiskars Brands Danmark A/S
Praktisk lir til redskabsrummet
Læs artikel
Ny bundcoating halverer pandens opvarmningstid
Fiskars Brands Danmark A/S
Ny bundcoating halverer pandens opvarmningstid
Læs artikel
Fjern ukrudt med pælerod i et snuptag
Fiskars Brands Danmark A/S
Fjern ukrudt med pælerod i et snuptag
Læs artikel
Ultralet grydeserie til hverdagen
Fiskars Brands Danmark A/S
Ultralet grydeserie til hverdagen
Læs artikel
Skarpt snit med nyt steakbestik
Fiskars Brands Danmark A/S
Skarpt snit med nyt steakbestik
Læs artikel
Spritny teknologi redder panden
Fiskars Brands Danmark A/S
Spritny teknologi redder panden
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
Nyttige sager
Fiskars Brands Danmark A/S
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.