En helt ny intelligent stikkontakt er overraskende hurtigt blevet en succes i Skandinavien. Den såkaldte SmartPlug gør det muligt at styre hjemmets vigtigste installationer direkte fra din smartphone og er samtidig første skridt mod et egentlig “intelligent hjem”. Forventningerne var på forhånd store. Alligevel er Verisure også i Danmark blevet forbløffet over efterspørgslen, hvor der på kort tid er solgt mere end tre gange så mange som forventet. Når SmartPlug’en er lanceret på alle Verisures 12 markeder, forventes nu et salg på 200.000 stk. årligt.
SmartPlug’en har været under udvikling i mere end to år. Den er et af de første mainstream produkter forbundet med Verisures nye app-baserede platform, hvor husets vigtigste el-installationer sammen med alarmsystem og røgalarmer er forbundet til og styres fra den samme platform.
Peter Folman, afdelingsleder i Dansikring Direct – Verisure, er både overrasket og meget tilfreds med den store interesse, der har været i Danmark, Sverige og Norge for den smarte stikkontakt:
”Vi lancerede SmartPlug’en overfor et begrænset antal kunder i Skandinavien, før vi officielt åbnede for salget her 1. april 2013. I introduktionsperioden havde vi håbet på at sælge op i mod 3.000 SmartPlugs i Skandinavien, hvis det gik rigtig godt, men ved udgangen af prøveperioden kom vi op på mere end 10.000 forudbestillinger,” siger Peter Folman.
Gennembrud for det intelligente hjem
Succesen er ikke bare et udtryk for succes for det enkelte produkt. Det er også et gennembrud for det ’intelligente hjem’. De seneste år har der været meget snak om det intelligente, men ikke mange konkrete tiltag. Det ændrer sig nu:
”Succesen viser, at danskerne og resten af skandinaverne er med helt fremme i bevægelsen hen imod det intelligente hjem. Hvad vi oplever nu i Skandinavien, er højst sandsynligt en udvikling, der vil sprede sig til andre markeder de kommende år. Derfor ser vi det i Verisure som et gennembrud for services og produkter som SmartPlug’en og andre installationer, der gør det mere simpelt og bekvemt at styre og overvåge el-udstyr i dit hjem,” siger Peter Folman.
Når SmartPlug’en er fuldt lanceret på alle Verisures markeder, forventer Verisure, at salget af SmartPlugs runder 200.000 styk om året. En enkelt SmartPlug koster 375 kroner.
Fakta om Verisure og SmartPlug
Verisure er Europas førende leverandør af hjemmealarmsystemer og tjenester til det intelligente hjem. Det intelligente hjem er et hjem, hvor det er muligt at styre mange apparater med den samme applikation. Verisure har 6.500 ansatte på verdensplan, er repræsenteret på 12 markeder og omsætter årligt for mere end 5 milliarder danske kroner. Verisure har koncernhovedkontor i Malmø.
Carlsensvej 8
4600 Køge
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.