IBF Tagsten fremstilles ved valse- og formpresning i en fuldautomatisk produktionsproces under løbende kvalitetskontrol i henhold til de af Betonvarekontrollen (BVK) stillede krav samt DIN 1115.

IBF Tagsten har dobbelt fals på langsiden og tætningsforhøjning på tværs samt forstærkningsbomme.

IBF Tagsten er fremstillet i gennemfarvet beton, som på oversiden er behandlet med acrylat-materiale, der modvirker kalkudfældninger samt mos og algedannelser.

IBF Tagsten er konstrueret til oplægning på undertag eller til understrygning. Ved undertag anbefales min. 15 grader taghældning, og ved understrygning min. 20 graders taghældning.
Ved levering af IBF Tagsten kan pallerne med tagstenene leveres på jorden eller ophejst direkte på taget, hvilket er en stor lettelse for håndværkerne.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS