Plast
Plast bør aldrig brændes. Det smelter ved opvarmning og kan stoppe lufttilførselen gennem underristen i brændeovnen. Nogle plastarter udvikler også giftige luftarter, og forbrændingen kan være eksplosionsagtig.
Affald
Biologisk affald bør komposteres. Andre former for affald kan afgive sundhedsfarlige luftarter. Affald brænder generelt så dårligt, at det bliver nødvendigt at rense brændkammer og skorsten hyppigere.
Derfor bør reklametryksager, mælke- og juicekartoner og tilbudsaviser med masser af farvetryk og plastomslag bæres i containeren og ikke i brændeovnen.
Affaldstræ
Spånplader, plastlaminat, malet og trykimprægneret træ må ikke brændes. De udvikler en ildelugtende røg, der kan være giftig. Asken fra behandlet træ kan også være giftig og indeholde sundhedsfarlige tungmetaller.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS