Hvad er jordstråling?

Græsplæne og planter | Skrevet af d. 20. januar 2002

Jordstråling er jordens magnetfelt! Alt levende på denne jord er afhængig af magnetfeltet. Vi er bygget til det; det vitaliserer os når vi bevæger os rundt i vores dagligdag, ligesom et batteri oplader og aflader det os. Samtidig beskytter det os mod strålingen fra rummet.
Der hvor problemet kan opstå er når man opholder sig det samme sted i længere tid som f.eks. vort sovested. På visse steder vil kombinationen af det naturlige magnetfelt og vandårer danne et uhensigtsmæssigt kraftfelt. Dette felt bliver yderligere forstærket af elektromagnetisme skabt af vekselstrømmen fra vores store energiforbrug. Bemærk at vi har fyrredoblet vores energiforbrug i de sidste 25 år.
Det er påvist at svage kraftfelter påvirker levende celler. Der opstår en kemisk reaktion, som udløser cellens forråd af mineraler, der giver en mineralsk ubalance. Dette kan være årsag til adskillige typer af lidelser. Alvorlige lidelser kan undgås og indeklimaet væsentligt forbedres ved korrekt placering af sovested, opholdssted og arbejdssted

Symptomer ved påvirkning af jordstråling
Efter en årrække opstår nogle typiske følgesygdomme på grund af denne forstyrrelse af kroppens mineralbalance. Hvis vi får tilført for meget energi kan det være søvnproblemer, stress, ukontrollabel celledeling (kræft), multipel sclerose, astma, hjertestop, allergier og meget andet. Ved tapning af energi kan der opstå reumatiske lidelser, gigt, infiltrationer, uro i benene, nyre/galdesten, mavekatar, uroligt hjerte, migræne/hovedpine, manglende koncentration, kramper, blodpropper, unormal vandladning, forsinket eller manglende sårheling, betændelsestilstande, kronisk bihulebetændelse og en konstant mangel på energi afhængig af hvor på kroppen man er bestrålet.

Dette fænomen kan blive tydeliggjort ved flytning til ny bolig.

Her et typisk eksempel:
Første nat i den nye drømmebolig sover man dårligt og det har man mange forklaringer på: nye lyde fra omgivelserne, sengen fra drømmeland er for hård, gardinerne holder ikke solen ude osv. Alle tingene bliver efterhånden bragt i orden og ALLIGEVEL sover man anderledes.

Hvis man på stedet nu er belastet af jordstråling tager det 3-4 dage at komme i ubalance og derefter vil man instinktivt søge at placere sig på steder med lignende energi. Det er nærmest som et narkotikum da man ofte ubevidst begynder at ændre adfærd. F.eks. er ens yndlingsplads pludselig blevet en anden og mens man går rundt i en konstant mineralsk ubalance begynder førnævnte symptomer og lidelser efter et stykke tid at vise sig.

Er man belastet af magnetfeltet vil man typisk enten blive tilført for meget energi eller tappet for meget energi. På kort sigt vil det ofte betyde at man sover på flg. to måder:
Ved tilført energi:
Sover let og kommer ikke ned i drømmesøvn, vender og drejer sig i sengen, men vågner alligevel rimelig udhvilet.

Ved tappet for energi:
Sover som en sten. Er stadig træt om morgen, har svært ved at stå op.

Mange mennesker har skavanker som de gennem tiden accepterer som en del af livet fordi de ikke ved hvordan de kommer af med dem, og når så mange mennesker i dag har uforklarlige gener bliver det næsten ”normalt” at leve med det.

Jordstråling er en naturvidenskab, som er meget omfattende men resultaterne kan vi ikke komme udenom. Når folk sover og sidder et neutralt sted kommer de af med en række meget alvorlige lidelser. Dyr vil også ændre adfærd i en sund retning. Jeg har på svinefarme stoppet bla. kannibalisme, halebideri og reduceret deres medicinforbrug drastisk. Hos kobesætninger er bl.a. mælkekvoten samt bakteriologien i denne forbedret væsentligt.



customer-logo

Firma Adresse


Kontaktoplysninger

E-mail: Telefon: Hjemmeside:

Desværre, vi fandt ikke nogen artikler om emnet

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.