En skillevæg kan både være bærende og ikke-bærende. Bærende vægge indgår som led i husets konstruktion.
Bortset fra blanke murstensvægge vil skillevæggen altid være skjult af tapet, glasvæv, puds eller i mange tilfælde ganske lette træpaneler. Man kan ikke umiddelbart se på en skillevæg om den er bærende, og hvordan man mest hensigtsmæssigt arbejder med den.
Kig på tegningen over huset
Husets tegninger ligger som regel i arkiv hos kommunens tekniske forvaltning. Og man har altid ret til at få en fotokopi. På tegningen vil arkitekten eller bygmesteren ofte have anført, hvilke materialer den enkelte skillevæg er lavet af.
Men håndværkerne kan have improviseret under byggeriet og brugt andre materialer, end vist på tegningen. Huset kan være blevet bygget om. Nye skillevægge kan være opsat og gamle revet ned. Det sikreste er at prøve sig frem.
Bank på væggen
Brug knoerne. Hammeren er ikke nødvendig, og knoerne laver ikke mærker.
Murstens- og betonvægge giver næsten ingen lyd og mærkes helt faste, hvad enten de er bærende eller ej.
Letbetonvæggen giver en anelse genlyd, og man kan næsten mærke i knoerne, at det er en lettere væg.
Koksvæggen knaser. Med mindre årenes lag af puds og tapet er blevet for tykke.
Gipspladevæggen giver en dump lyd.
Slå et søm i væggen
Hvis man stadig er i tvivl, finder man et punkt på væggen, der ikke er så synlig og slår et søm i. Når man trækker sømmet ud, kan det have forskellige farver støv på sig:
Sømmet møder stor modstand, det ‘klinger’, når man hamrer, og sømmets spids er beklædt med gult eller rødt støv, når det trækkes ud: Væggen er af mursten.
Er støvet hvidt eller gråt, og går sømmet relativt let ind, er væggen af letbeton.
Går sømmet let ind, og er støvet sort, har man en koksvæg. Er støvet hvidt, er det en gipspladevæg.
Man kan mærke træet i bræddeskillevægge. I betonvægge bøjer sømmet ved første slag.
© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS
