Vintertiden er ekstra hård ved vores hud, der tørrer ud og bliver irriteret af kulde, blæst og tør luft både udendørs og indendørs. Det går især ud over hænderne, der bliver røde, sprukne og tørre. Særligt de der har udendørsarbejde bliver hårdt ramt. Det er derfor vigtigt at pleje og genopbygge den hud, der har været udsat for frost og kulde med en god håndcreme. Men det er langt fra alle håndcremer, der har den ønskede virkning.
Det genkender Jeanette Wegge-Larsen, der igennem flere år har døjet med sår og dybe sprækker på hænderne.
”Jeg bruger meget af min fritid udendørs og har altid døjet med tørre og sprukne hænder i vinterperioden. Mine hænder bliver ru og sprukne, og jeg får ofte dybe revner, der ikke vil hele. Det har været så slemt, at jeg har oplevet, at der er gået infektion i sårene på knoerne. Jeg har prøvet de fleste hudplejeprodukter uden held, indtil jeg prøvede den nye creme fra Kimovi,” fortæller Jeanette Wegge-Larsen.
Den nye hudplejeserie fra Kimovi indeholder ekstrakt fra den afrikanske frugt Kigelia Africana, der gennem flere århundreder har været anvendt som lægemiddel i Afrika. Plejeserien fås også i en variant med Thermal Salt fra undergrunden i Tyskland. Saltkoncentrationen er den samme, som findes i Det Døde Hav. Kombinationen af Kigelia Africana og Thermal Salt har vist sig at være meget effektiv til tørre og sprukne hænder.
”Det unikke ved kombinationen af Kigelia Africana og Thermal Salt er, at den hæmmer bakterier, dæmper betændelse og hjælper med at genopbygge huden indefra,” fortæller Allan Malmdorf, der sammen med sin partner Allan Waage har udviklet den nye hudplejeserie fra Kimovi.
Første gang Allan stiftede bekendtskab med frugten Kigelia Africana var under et ophold i Sydafrika, hvor han så de lokale bruge saften til at lindre hudlidelser. Han tænkte, at frugten kunne bruges til forskellige hudproblemer som ru, tørre og sprukne hænder.
Udover cremen har Kimovi også udviklet en plejende gel og sårhelende hydrocolloid-plastre, som er tilført Kigelia Africana. Plastrene giver en forbedret sårheling på op til 40 procent.
”Jeg bruger cremen med salt om dagen og om natten efter behov. Gelen med salt bruger jeg i ansigtet i forbindelse med lidt uren hud. Den forbygger og renser huden og allerede efter kort tids brug kan jeg mærke forbedringer”, siger Jeanette Wegge-Larsen.
Gode råd til at slippe af med tørre vinterhænder
1. Sørg for at få tilstrækkeligt væske.
2. Undgå overdreven brug af sæbe og brug sæbe med hudvenlig pH-værdi.
3. Dup huden i stedet for at gnide den tør.
4. Kom lindrende og helende fugtighedscreme på om dagen og plejende gel om aftenen, mens du sover.
Alle Kimovis hudplejeprodukter forhandles på de fleste af landets 314 apoteker. Hudplejeprodukterne kan også bestilles direkte fra Kimovis hjemmeside.
Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.