Akzo Nobel A/S

Historien om Pinotex

| Skrevet af Akzo Nobel A/S d. 15. december 2008

Pinotex var den første moderne træbeskyttelse i verden. I år er det 50 år siden – og lige siden har Pinotex været det bedste valg, når du skal beskytte dit træ.

Helt frem til slutningen af 1950’erne behandlede man det meste træværk med traditionelle heldækkende oliemalinger. Ønskede man træets udseende fremhævet, brugte man træbeskyttelsesmidler på tjæreoliebasis, som samtidig virkede mod svampeangreb. Ulemperne var problemer med afskalning, ligesom tjæreolien ikke var tilstrækkelig vejrbestandig – med hurtig blegning og udvaskning som resultat. Samtidig tørrede tjæreolien aldrig helt, så det var umuligt at male over det behandlede træ.


I slutningen af 1950’erne udviklede Sadolin en helt ny type træbeskyttelse, som skulle løse de traditionelle problemer. Efter grundige forsøg kunne man i sept/okt 1959 præsentere Pinotex. Den moderne træbeskyttelse var født. Pinotex både bevarede og fremhævede træets struktur. Problemet med afskalning var løst, og Pinotex havde en fremragende indtrængning og vedhæftning uden at danne en egentlig malingsfilm. Samtidig gav Pinotex en uovertruffen beskyttelse mod råd og svamp. Pinotex blev kun langsomt påvirket af vejret – og mistede ikke vedhæftningen.


Inden længe blev Pinotex anerkendt som den regnvejrssikre træbeskyttelse. Og ved genbehandling var én afvaskning af overfladen nok, for den gamle behandling var et perfekt underlag for vedligeholdelsen. Tilmed kunne Pinotex fås i fire farver – noget helt enestående på markedet i 1959. I foråret 1960 begyndte den første Pinotex-sæson for alvor, og der gik ikke længe, før hele Danmark Pinotexede.

I 1982 blev Pinotex Superdec udviklet og skabte for alvor et marked for heldækkende træbeskyttelse. Som noget nyt kunne Pinotex Superdec tones i mange tusind farver. Med sin suveræne dækkeevne gjorde Pinotex Superdec farvemulighederne reelle, fordi det blev muligt at foretage et totalt farveskift med kun 2-3 påføringer. Dertil kom en holdbarhed på op til 10 år og dermed langt mindre vedligeholdelse.

I 1995 introduceredes Pinotex Solid. Pinotex Solid er en højkoncentreret træbeskyttelse baseret på et tyndtflydende oliebindemiddel. Dette sikrer ekstra god indtrængning og vedhæftning. Sammen med et tørstofindhold på 75% betyder dette, at Pinotex Solid har dobbelt holdbarhed i forhold til traditionel træbeskyttelse. Pinotex Solid findes både som transparent og som heldækkende og begge kan tones i tusindvis af farver. Pinotex Solid Heldækkende er velegnet til totalt farveskift og har en lang holdbarhed.

I 1999 lanceredes et nyt træolieprogram med produkter, som er specielt tilpasset ædeltræ, nåletræ og cedertræ. Pinotex Ædeltræsolie, Pinotex Nåletræsolie og Pinotex Cedertræsolie sikrer hverisær optimal beskyttelse og at træets naturlige udseende bevares bedst muligt.

Efter snart 50 år er Pinotex stadig helt i front med de nyeste produkter og teknologier, både i Danmark og internationalt til gavn for vores kunder og deres træværk.



customer-logo

Firma Adresse

Holmbladsgade 70
2300 København S

Nyeste artikler fra Akzo Nobel A/S
Historien om Pinotex
Akzo Nobel A/S
Historien om Pinotex
Læs artikel
Træbeskyttelse med indbygget solfaktor
Akzo Nobel A/S
Træbeskyttelse med indbygget solfaktor
Læs artikel
Mal og luk vinduet samme dag
Akzo Nobel A/S
Mal og luk vinduet samme dag
Læs artikel
Gode råd om maling
Akzo Nobel A/S
Gode råd om maling
Læs artikel
Valget af farver påvirker humøret
Akzo Nobel A/S
Valget af farver påvirker humøret
Læs artikel
Historien om Sadolin
Akzo Nobel A/S
Historien om Sadolin
Læs artikel
Lær om farver
Akzo Nobel A/S
Lær om farver
Læs artikel
Hvid er også en farve
Akzo Nobel A/S
Hvid er også en farve
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.