For at forhindre dårlig lugt fra kloakken i at trænge op i badeværelset, går afløbet altid til en vandlås. Denne kan sidde i gulvafløbet, men sidder ofte lige under vaskens afløb.
Hvis vasken stopper til, kan der f.eks. have samlet sig så mange tandstikkere og hårnåle i vandlåsen, at de har fanget hår og skægstubbe i en stor, filtret klump.
Man bør starte med at skille vandlåsen ad og grave evt. ‘boller’ ud. Husk at smøge ærmerne op og stil en gulvspand under, for vandlåsen indeholder altid vand!
Hvis afløbet stadig er stoppet, skyldes det som oftest sæberester, fedt og hår, der har sat sig i afløbsrøret. Den hurtigste – og sædvanligvis også tilstrækkelige kur – er at hælde et par kedler kogende vand i vasken. Det vil som regel opløse sæberesterne og blødgøre evt. fedtaflejringer, så der bliver frit løb.
Bruger man afløbsrens, er det ensbetydende med at hælde stærke kemikalier i kloakken. Til skade for miljøet og kloakarbejderne.
Det kan også blive nødvendigt at bruge en split eller en højtryksrenser.
Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.