Har du tænkt på hvad der sker, når det en dag holder op at slå? Ønsker du at dine nærmeste skal være stillet bedst muligt?

Af advokat Flemming Deleuran

Mange har ikke oprettet noget testamente
Det er trist men sandt: Selv om du har det fint og er rask og frisk, lever du ikke evigt! Hører du til dem, som har værdier at efterlade sig, har du normalt også brug for et testamente. En tredjedel af alle voksne i Danmark har ikke fået oprettet testamente (endnu) – selv om de straks ville gøre det, hvis de vidste hvad der ellers kunne ske, hvis de fik hjertestop i morgen.

Et godt og gennemtænkt testamente kan være af meget stor betydning for dine nærmeste, eller dem du ellers havde ønsket skulle tilgodeses bedst muligt – både på kort sigt og på langt sigt. Hvis du ikke ejer noget af værdi, er det naturligvis ligegyldigt, men ellers er det svært at finde gode undskyldninger for ikke at gøre noget. Mange siger: “Vi ved godt vi bør oprette testamente. Vi har også længe tænkt på at få gjort noget ved det. Men det er ikke noget der haster, for vi er jo friske og raske.”

Der behandles mange dødsboer efter arvelovens almindelige regler, fordi den afdøde ikke i tide har oprettet testamente. Det fører meget ofte til problemer, frustrationer og skuffelser, når der sker en helt anden fordeling af værdierne, end den afdøde forventet! Store arvesummer kommer hvert år i de forkerte lommer, fordi de afdøde ikke i tide har fået rådgivning og hjælp til at oprettet et ordentligt testamente. Mange unødvendige konflikter opstår. Og eventuelle muligheder for at spare arveafgifter eller opnå andre fordele, er blevet forspildt!

“Vi bliver hårdest ramt af det uventede”, sagde en gammel romerske filosof en gang. Og det er stadig sandt. Men med et godt og gennemtænkt testamente, behøver der ikke opstå nogen uventede situationer. Spørgsmålet er jo ikke om vi dør, men hvornår. Så hvorfor vente?

Jeg har gennem 30 år fungeret som rådgiver om arveforhold for mange forskellige mennesker. På baggrund af mit kendskab til deres ønsker og behov og min juridiske viden, kan jeg ofte foreslå løsninger, som mange slet ikke har tænkt på eller troet var muligt.

Arveloven giver kun standardløsninger – så de fleste bør have et testamente

Samfundsforholdene ændrer sig, men lovgivningen om arv m.v. følger kun langsomt med – og giver kun standardmæssige løsninger. Det gælder også den nye arvelov fra 2008. Det er altid svært at fastsætte generelle regler, som passer til alle de forskellige livsforhold og behov som vi ser i dag. Både familiemønstrene, samlivsformerne og de formuemæssige forhold ændrer sig. Mange familier ligner ikke den klassiske kernefamilie med en far og mor som lever sammen hele livet og kun har børn! Og så er der generelt kommet meget større velstand til – især i form af fast ejendom og pensions¬opsparinger. Det betyder at lovens almindelige regler i mange tilfælde slet ikke fører til de ønskede resultater.
Du kan læse mere om den nye arvelov, som forventes at gælde fra 2008, i en af vores andre pjecer. Der er tale om en forbedring i forhold til arveloven som blev vedtaget i 1963. Og husk at du allerede i dag kan foregribe de forbedringer, som forventes at gælde fra 2008 !
Men den nye arvelov ændrer ikke ved den kendsgerning, at alle som ved forventer at efterlade sig værdier af en vis størrelse altid bør have oprettet et testamente, hvis de vil sikre deres nærmeste bedst muligt. Det er stadig den enkeltes ansvar, at have oprettet et testamente, så man sikrer at ens ønsker bliver opfyldt. Overlader man det til lovgivningen, vil man aldrig være sikker på at det opfylder ens egne ønsker. Mange af arvelovens regler kan derfor betragtes som en slags sikkerhedsnet – men det er ikke sikkert det hænger det rigtige sted eller at maskerne er tætte nok!

De fleste ønsker og behov vil kunne opfyldes med et testamente. For mange kan det med fordel suppleres med ægtepagt, hvor ægtefæller aftaler en anden formuedeling end den normale ved dødsfald. Især hvis den ene har sine egne børn – eller eventuelt kreditorer – kan særeje være vigtigt.

Det skønnes at omkring 3-400.000 har oprettet testamente. Men det anslås at mindst 4 gange så mange burde have et testamente, hvis man ser på formueforholdene og familiemønstrene som de er i dag. Og så er mange af testamenterne endda slet ikke gode nok. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der findes mange dårlige testamenter, som slet ikke løser de problemer der kan opstå, og som måske har konsekvenser, som slet ikke har været tilsigtet. Nogen tror optimistisk, at de selv er dygtige nok til at oprette deres eget testamente eventuelt via internettet. Det er ingen trøst for de efterladte, at den afdøde ikke selv fik lov at se, hvad det kunne
føre til af ulykker, skuffelser og frustrationer!

Hvis du allerede har oprettet et testamente, bør du overveje at få det efterset. Man sender jo også sin bil til periodisk eftersyn, selv om den tilsyneladende er i orden, gør man ikke?

Et ordentligt testamente kræver viden og erfaring – og god rådgivning.

Med så vigtige ting som et testamente – og eventuelt en ægtepagt – er det vigtigt at man har fået råd og hjælp fra en professionel. Hvis man har noget at efterlade sig, har man også råd til ordentlig rådgivning. Jeg vil endda gå så vidt som at spørge: Har du råd til at lade være?

En advokat med erfaring i rådgivning om arv og testamente og særeje, vil kunne hjælpe og samtidig komme med forslag til bestemmelser, som man aldrig havde tænkt på selv. Der er mange detaljer og finesser, som kan få stor betydning for arvingerne og arvesagens forløb. Det er også meget vigtigt med vejledningen og rådgivningen i forbindelse med oprettelsen af testamente, for mange har brug for hjælp og inspiration. Det er man kun sikker på at få hos en advokat, som dagligt beskæftiger sig med netop denne slags sager.

De fleste testamenter bliver underskrevet for en notar på dommerkontoret, og så tror mange at notaren også har kontrolleret indholdet af testamentet. Det er en stor misforståelse, for notaren skal alene kontrollere ens identitet og at man fornuftsmæssigt skønnes i stand til at oprette et testamente. Det behøver altså ikke at være fornuft i selve indholdet af testamentet!

Selvfølgelig er de fleste testamenter fornuftige nok, men det er bare ikke blevet tænkt ordentligt igennem, hvilke situationer der kan opstå. Jeg ser f.eks. ofte testamenter, hvor man vil sikre den længstlevende, men hvor man har glemt at tage stilling til, hvad der sker når også den længstlevende er død. Mange glemmer også at de selv kan leve længere end dem de har indsat som arvinger. Og man ved jo ikke om man er i stand til at ændre sit testamente, når behovet er opstået!

Store frustrationer og skuffelser i arvesager kunne undgås, hvis der lå et grundigt og gennem-arbejdet testamente fra den afdøde. Udover det grundlæggende spørgsmål om formuens fordeling – hvem skal arve hvor meget – er der også en række andre punkter, hvor et testamente kan få betydning, som jeg kort vil omtale i de næste afsnit.

Arv skal være skilsmissesæreje af en særlig type

En ting mange velhavende forældre gør alt for lidt brug af, er muligheden for at bestemme, at deres børn ikke skal dele arven med en ægtefælle, hvis de bliver skilt. Det skal gøres på en særlig måde, og børnene skal også have grundig vejledning om, hvordan de skal gøre, for at bestemmelsen i testamentet om særeje virker på den ønskede måde. Selv om man holder af sine svigerbørn, synes de fleste at det er lidt for meget, hvis svigerbørnene også skal have halvdelen af arven i tilfælde af skilsmisse.

I Danmark skal arvinger jo dele deres arv med deres ægtefæller i tilfælde af skilsmisse, medmindre der afdøde har truffet bestemmelse om særeje i sit testamente. Alene det burde være grund nok til at alle, som har blot lidt formue, opretter et testamente for at forskåne deres arvinger for at skulle aflevere halvdelen af arven ved skilsmissen. Der er flere former for særeje, og det er vigtigt at vælge det der hedder enten fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje. Almindeligt skils¬misse¬særeje kan nemlig få katastrofale konsekvenser.

Parforhold og børn og båndlæggelse af arv

Rigtig mange par har hver deres børn – og måske også nogle fælles. Medmindre de begge er meget velhavende, står de med store problemer ved den enes død! Er der også børn til den afdøde, kan man normalt kun tilgodese hinanden med halvdelen af sin formue, medmindre man gifter sig og opretter en særlig type ægtepagt. Fra 2008 forventes arveloven dog ændret, så man kan råde over 3/4. Er man meget velhavende, kan det også være af interesse at vide, at det bliver muligt at begrænse arven til det enkelte barn til 1 million. Det er naturligvis vigtigt at der er taget højde for de nye regler allerede nu.

De fleste, som bor sammen uden at være gift, er godt klar over, at de kun arver hinanden, hvis de har oprettet et gensidigt testamente. Måske har de derfor også oprettet testamente om at den længst-levende skal arve, eller måske er de kun nået til at tænke på det. Men har de også fået gennemtænkt, hvem der skal arve efter den længstlevende? Tænk hvis man kommer ud for et trafikuheld, og den ene bliver dræbt på stedet, mens den anden overlever et par uger? Det vil jo især i den situation være meget tilfældigt, hvem der lever længst. Hvis man ikke i testamentet har tænkt tingene ordentlig igennem, vil den længstlevende parts børn eller familie blive forgyldt på de andres bekostning!

Med vores levealder sker det også, at børn når at dø før deres forældre. I så fald vil det jo være klogt at have sikret, at arven til børnebørnene ikke bare klattes væk. Måske er man ikke selv i stand til at oprette nyt testamente om administrationen af arven for børnebørnene på dette tidspunkt. Derfor er det godt at have tænkt på en form for båndlæggelse indtil arvingerne f.eks. er fyldt 24, men således at der kan udbetales penge til uddannelse og boligformål.

Om at støtte velgørende formål på statskassens bekostning

Mange vil godt yde et økonomisk bidrag til et eller flere velgørende formål, både mens de lever og når de dør.

Hvis ens nærmeste arvinger ikke er ægtefælle, samlever eller børn, vil man kunne spare op til 35% af arveafgifterne ved også at støtte velgørende foreninger og lignende. Og det utrolige er, at der behøver ikke at blive mindre til arvingerne af den grund! Så hvis ens arvinger ikke er i den gruppe, som kun skal betale 15%, kan der være god grund til – også – at støtte velgørende formål. Med en særlig udformning af testamentet, som de færreste kender til, kan man altså spare arve¬afgifter, således at besparelsen går til støtte af velgørende formål – i stedet for statskassen!

Indboet og advokathjælp

Fordelingen af indboet er noget som kan give anledning til mange konflikter mellem arvinger. Arvelovens regler på dette område gør næsten kun ondt værre, fordi de kun anviser lodtrækning, så den samme kan være heldig flere gange, hvad de færreste synes er retfærdigt. Det gentages også i den kommende arvelov! Derfor er det meget vigtigt at have taget stilling til disse spørgsmål i sit testamente. Man behøver ikke på forhånd at have besluttet, hvem der skal arve hvad. Man kan bogstaveligt talt lave “en knage” i sit testamente, som man senere kan hænge bestemmelser op på. Gøres det rigtigt, er det bindende for arvingerne.

Man kan også sikre, at der under arvesagen skal følges procedurer, som sørger for at alt går ordent-ligt og retfærdigt for sig. Og der er jo heller ingen grund til at arvingerne skal betale mere i arve-afgift af indboet end højst nødvendigt, vel? Normalt vil arvingerne under alle omstændigheder have brug for hjælp fra advokat til at få udarbejdet de nødvendige opgørelser og indberetninger til myndighederne, for det er ikke noget skifteretterne skal gøre, når der er penge til at betale for at få det gjort. Når advokaten alligevel er inde i billedet, vil han også kunne løse alle problemerne omkring indboets fordeling og i øvrigt være arvingerne behjælpelige med de mange spørgsmål og problemer som dukker op. I de fleste arvesager er der behov for rådgivning af arvingerne om mange forskellige ting.

Et testamente bør derfor altid indeholde bestemmelser om, hvem der skal sørge for hvad, så arvingerne ikke står tilbage med problemerne selv. En advokat må kun få betaling for det arbejde der udføres i arvesagen, og disse penge kan være givet godt ud, for de færreste arvinger kan klare det selv uden at få problemer.

Reglerne om arv og testamente får særlig betydning for gifte

Når ægtefæller opretter testamente, vil de ofte med fordel også kunne oprette særeje af en særlig type for sig selv, hvis de ikke har det i forvejen. Med den rigtige form for særeje, vil man kunne bestemme over meget mere af formuen end det ellers vil være tilfældet, hvis der også er børn – uanset om der er tale om “dine børn, og mine børn og vores børn”. Langt de fleste vil nemlig gerne sikre den længstlevende mest muligt, så denne f.eks. kan forblive boende i den fælles bolig.

Men når den længstlevende også er død, dukker spørgsmålet op om, hvordan man på en retfærdig måde deler arven mellem de forskellige børn. Det er meget vigtigt at få dette tænkt grundigt igennem. Og lige så vigtigt er det, at man er meget omhyggelig med udarbejdelsen af det fælles testamente på dette punkt. Ellers risikerer man meget let, at tilfældigheder afgør, hvilke børn eller grupper af børn, der bliver “forgyldt” og hvem der “bliver snydt”.

Hvad koster et godt testamente?

Prisen afhænger af flere forhold og der kan være stor forskel i prisen hos advokater. Og det er ikke sikkert at pris og kvalitet altid følges ad!

Hos os koster det normalt mellem 3.000 og 5.000 plus moms at få udarbejdet et testamente med den nødvendige rådgivning. Men der kan være meget stor forskel fra firma til firma, og man kan også få testamenter via internettet eller på anden vis. Efter min opfattelse er det alt for vigtige ting det drejer sig om, til at man skal forsøge at spare et par tusinde på at få den nødvendige rådgivning og vejledning. Et eftersyn af et ældre testamente er gratis, hvis det besluttes at oprette et nyt. Vi kommer også på hjemmebesøg, hvis man ikke selv kan komme til vores kontor Vanløse, som ligger lige ved Vanløse Metro og station.

På vores hjemmeside på internettet: www.AdvoVan.dk (som er en forkortelse for Advokaterne i Vanløse) kan du læse mere om arv, testamente, særeje og generalfuldmagter.