Troldtekt A/S

I Grenaa ligger Danmarks mest bæredygtige hjem

| Skrevet af Troldtekt A/S d. 25. juni 2021

Da familien Friis Thaagaard købte en byggegrund lidt uden for Grenaa på Djursland, begyndte de med en simpel drøm om at bygge et hjem af træ. I dag er deres hus, Villa Grenaa, det første enfamiliehus i Danmark, som har opnået en DGNB-certificering, der er den førende standard inden for bæredygtighed. 

Villa Grenaa, som familien Friis Thaagaard kalder deres hus, er et etplanshus med træbeklædte ydermure og store panoramavinduer. Her er solceller på taget, lerklinede vægge, ventilationsvinduer, varmepumpe og isolering med træflis.

– Det virkede dumt ikke at bygge bæredygtigt, når det er muligt. Der er store globale udfordringer omkring os, som vi ikke kan løse med en enkelt villa, men vi valgte at gå forrest og bygge et enfamiliehus, som kunne blive DGNB-certificeret. På den måde håber vi at gøre det nemmere for andre familier at bygge bæredygtigt, forklarer Dennis Friis Thaagaard.

Nu er Villa Grenaa blevet vurderet bæredygtig nok til at kunne modtage den eftertragtede DGNB-certificering – som den første villa i Danmark. Og ikke nok med det: Villaen har endda fået så mange point i certificeringen, at den har opnået det højeste niveau (platin).

DGNB er den mest udbredte certificering inden for bæredygtigt byggeri i Danmark. Ordningen sikrer husets bæredygtighed på både det sociale, økonomiske og miljømæssige plan – undervejs i byggeprocessen og i det færdige hus.

Fokus på bæredygtigt træ

Foruden DGNB-certificering er hjemmet den første familievilla i verden, som har fået en PEFC-certificering. Certificeringen bliver brugt til at vurdere, hvorvidt træet i en bygning kan spores tilbage til bæredygtigt skovbrug.

I familievillaen er der blandt andet brugt træ til gulvbrædder, vægbeklædning, isolering med træflis – og Troldtekt akustiklofter.

– Alt træ i vores hus kommer hovedsageligt fra de nordiske skove – og en lille smule fra Tyskland. Hver gang vi har fået leveret byggematerialer med træ, har vi skullet tjekke og dobbelttjekke alle følgesedler. Det er lidt af et arbejde, men vi er stolte over at gå forrest og flytte ind i det første PEFC-certificerede familiehus, siger Dennis Friis Thaagaard.

Et hjem af sunde materialer

I den moderne familiebolig i Grenaa er bæredygtighed indtænkt i alle elementer af huset. For eksempel hjælper tagudhænget med at holde varme inde i huset, og så er alle materialer nøje udvalgt med blik for, hvad de indeholder, hvordan de er produceret, og hvordan de kan blive genbrugt.

– Vi har gået efter at bo blandt de bedste materialer, fordi vi tror på, at det fremmer vores sundhed. Og vi ved med sikkerhed, at det giver os et hus, som er dejligt at opholde sig i. Her er det rart at trække vejret. Det er livskvalitet for os, siger Dennis Friis Thaagaard.

Alle lofter i huset er beklædt med hvidmalet Troldtekt, mens familien har valgt sorte Troldtekt akustikplader til tagudhængene som en æstetisk finesse.

– Troldtekt giver os markedets bedste akustik, og så er vi begejstrede over måden, Troldtekt er produceret på. Akustikpladerne består udelukkende af naturlige materialer, pladerne kan genanvendes, og så er det et stort plus, at Troldtekt kun anvender certificeret træ, siger Dennis Friis Thaagaard.

I Troldtekts tema om private boliger kan du se reportager fra en række hjem og få inspiration til, hvordan akustik, indeklima og design kan spille elegant sammen.

Troldtekt A/S har siden 1935 produceret de originale Troldtekt akustikplader af træ fra danske skove og cement udvundet fra den danske undergrund.  Vi designer, udvikler og producerer akustikpladerne i Danmark – med miljøskånsom teknologi. Troldtekt akustikløsninger er indeklimamærket og Cradle to Cradle-certificeret.

FAKTA: Om DGNB-certificeringen 

DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er den skrappeste standard indenfor bæredygtigt byggeri. Den blev introduceret i Danmark i 2012 og er hovedsageligt blevet anvendt på større erhvervsbyggerier og etageejendomme. Certificeringerne uddeles af Danish Green Building Council. Kravene fordeler sig på proceskvalitet, økonomi, teknisk kvalitet, sociokulturel og funktionel kvalitet samt miljø.

Der kan opnås en certificering med sølv, guld eller platin.

FAKTA: Om Troldtekt og PEFC™

Alt træet i Troldtekt akustikplader er PEFC-certificeret. PEFC (Programme for the Endorsement of Forest Certification) er verdens største certificeringssystem for bæredygtigt skovbrug – og stiller blandt andet krav om opretholdt eller øget biodiversitet i skovene. I Danmark uddeles certificeringerne af PEFC Danmark.



Troldtekt A/S

Et Troldtekt loft sikrer en god akustik og et sundt indeklima. Troldtekt har særdeles gode lydabsoberende egenskaber og giver derfor en god akustik. Arkitektonisk giver pladernes karakteristiske struktur en flot kontrast til byggeriets øvrige glatte materialer. Og så er det et gennemprøvet, danskproduceret produkt - et 100% naturprodukt.

customer-logo

Firma Adresse

Sletvej 2
8310 Tranbjerg J

Nyeste artikler fra Troldtekt A/S
Optimer lyden i hjemmet med dette smukke loft
Troldtekt A/S
Optimer lyden i hjemmet med dette smukke loft
Læs artikel
Prisbelønnet designserie med karakterfuldt udtryk
Troldtekt A/S
Prisbelønnet designserie med karakterfuldt udtryk
Læs artikel
5 hjem med elegant design og god akustik
Troldtekt A/S
5 hjem med elegant design og god akustik
Læs artikel
Totalrenoveret 60’er villa med panoramaudsigt
Troldtekt A/S
Totalrenoveret 60’er villa med panoramaudsigt
Læs artikel
Få styr på støjen med den rette loftbeklædning
Troldtekt A/S
Få styr på støjen med den rette loftbeklædning
Læs artikel
Det naturlige loft sikrer et godt indeklima
Troldtekt A/S
Det naturlige loft sikrer et godt indeklima
Læs artikel
Mørke og varme flader giver ro til hjemmet
Troldtekt A/S
Mørke og varme flader giver ro til hjemmet
Læs artikel
I Grenaa ligger Danmarks mest bæredygtige hjem
Troldtekt A/S
I Grenaa ligger Danmarks mest bæredygtige hjem
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
Inspiration og fakta om Troldtekt® designløsninger
Troldtekt A/S
Troldtekt® akustikløsninger i privatboliger (04)
Troldtekt A/S
Troldtekt® akustikløsninger i privatboliger (07)
Troldtekt A/S
Troldtekt® contrast – eksklusiv boligakustik
Troldtekt A/S
Troldtekt® akustikløsninger i privatboliger (06)
Troldtekt A/S
Troldtekt® Information
Troldtekt A/S
Troldtekt® akustikløsninger i privatboliger (05)
Troldtekt A/S
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.