Her kan du læse gode råd om maling såvel inden- som udendørs.
Kan jeg ikke bare male alger over?
Nej. Alger er meget fugtsugende og resultatet er, at behandlingen skaller af! Så alger skal fjernes med Sadolin Husrens, ellers skal der slibes ned til ren overflade.
Skal gipsplader grundes?
Ja, på samme måde, som pudsede vægge!
Hvordan males køkkenlåger?
Mange køkkenlåger er beklædt med melamin. Afvask med Sadolin Universal Grundrens og slibesvamp. Sadolin Grunder – isolering og vedhæftning påføres. Efter 3 døgns tørring påføres alkyd maling. Eller efter 1 døgns tørring påføres acrylmaling. Man skal blot huske, at acrylmaling er “åben”, således at fedtstoffer kan trænge ind i filmen og være besværlige, at fjerne igen.
Kan man male plastvinduer?
Ja. Efter grundig afvaskning med Sadoren og slibesvamp, påføres Sadolin Grunder – isolering og vedhæftning. Grunderen skal hærde i mindst 3 døgn, hvorefter alkydmaling påføres.
Kan silikonefuger overmales?
Nej. Normalt ikke. Nu til dags, findes der dog specielle typer silikoner som kan. Men foretag altid et prøveopstrøg eller sprøg hvor du har købt silikonen.
Er det muligt at male terazzogulve?
Nej, det er det ikke. Terazzogulve er efter fremstilling, mættet med brunsæbe. Og det er ikke muligt, at afrense denne sæbe tilstrækkeligt!
Kan man male udendørs træværk, når det er tåget?
Nej. Man bør ikke male, når luftfugtigheden overstiger 75%. Dette gælder både når der skal påføres alkydmaling eller acrylmaling. Man skal også sikre sig, at luftfugtigheden ikke overstiger nævnte grænse under ophærdningen. Dvs. mellem 1 og 2 døgn, ved 20 graders varme
Skal en nypudset væg grundes, inden der påføres maling?
Altid. Der grundes, når væggen er ensartet hvidtør, med Sadolin Grunder, Puds og Beton. Sørg for, at grunderen ikke danner overflade. Grunderen sørger for, at der skabes et korrekt underlag for efterfølgende behandling. Ligeledes vil den afsluttende behandling stå ensartet og ikke skjolde!
Kan jeg male mine vægfliser?
Ja. Sørg for grundig afvaskning med Sadolin Universal Grundrens og slibesvamp. Sadolin Grunder – isolering og vedhæftning, påføres i et tynd lag. Ca. et døgn efter kan der påføres acrylmaling. Sidder fliserne over køkkenbord eller i vådzonen, skal grunderen hærde i mindst 3 døgn, hvorefter alkydmaling påføres.
Kan man male vinylbeklædning?
Nej. Vinyl indeholder blødgøringsmiddel. Dette middel hindrer malingen i at hærde og hæfte
Holmbladsgade 70
2300 København S
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.