Vi har samlet nogle gode råd om isolering, du kan starte på.
Start med at efterisolere ydervægge og loft
I langt de fleste huse er langt den største energibesparende forbedring at efterisolere. Derfor bør du altid være sikker på, at dit hus er velisoleret, før du gennemfører andre energiforbedringer. Ud over store besparelser gavner isoleringen indeklimaet, fordi du undgår træk.
Isolering bør foretages korrekt, så du ikke risikerer råd og svamp. Find energiløsninger og håndværkere på Håndværkerlisten.

Især en god idé i huse fra før 1979
Ældre danske huse er generelt meget dårligt isoleret. Så de husejere, der har størst fordel af at efterisolere, er typisk dem, der bor i hus fra før 1979. Her blev de første større stramninger af isoleringskravene nemlig blev indført.
Mange huse er allerede efterisoleret, men efterisoleringen er ikke nødvendigvis tilstrækkelig længere.
Kig i din energimærkningsrapport
Hvis dit hus er energimærket, kan energimærkningsrapporten fortælle dig, hvilken efterisolering du med fordel kan udføre først.
Tjek selv, om du har isoleret nok
Her kan du se de mest almindelige isoleringsproblemer, du kan støde på i dit hus:
Din varmeregning er meget høj i forhold til tilsvarende huse
Løsning: Få lagt yderligere loftsisolering på – helst op til 400 mm – og få isoleret ydervæggene. Det er oftest på loftet og i forbindelse med ydervæggene, man opnår den største forbedring af husets klimaskærm. Lad en fagmand se på, om det er muligt at efterisolere.
Find ud af, hvor meget du bruger i forhold til andre, ved at indtaste din adresse i Boligtjek. Herefter går du til ‘Målinger’ og indtaster varmeforbruget.
Læs mere om isolering af loftet på Håndværkerlisten.
Der er mindre end 400 mm isolering på dit loft
Løsning: Hvis loftet er tilgængeligt, og der er plads nok, er det en god idé at lægge mere isolering på. Der skal helst være 400 mm i alt. Jo mindre isolering, der er i forvejen, jo mere rentabel bliver det at efterisolere. Lad en fagmand se på, om det er muligt at efterisolere.
Læs mere om isolering af loftet på Håndværkerlisten.
Det trækker hen over dit gulv (men dine vinduer er tætte og har lavenergiruderer)
Løsning: Enten er ydervæggene er ikke isoleret nok, eller også er der en uisoleret krybekælder under stueetagens gulve. Sørg for at tætne og efterisolere facaden og imod krybekælderen. Lad en fagmand se på, om det er muligt at efterisolere.
Læs mere om isolering af de forskellige bygningsdele på Håndværkerlisten.
Der er mørke striber på loftet i stuer og værelser
Løsning: De mørke striber afslører kuldebroer. Det betyder, at der er dårligt isoleret på loftet over værelset, så uisolerede spær giver kolde og fugtige områder, hvor der dannes skimmelsvamp. Lad en fagmand se på, om det er muligt at efterisolere.
Find en håndværker på Håndværkerlisten.
Der er skimmelsvamp i dine hjørner eller bag møbler, der står op ad ydervæggen
Løsning: Det opstår pga. dårligt isolerede områder på loftet eller i væggene. Lad en fagmand se på, hvordan det skal håndteres.
Læs mere om isolering af de forskellige bygningsdele på Håndværkerlisten.
Det trækker i dit loftsværelse (og dine vægge og vinduer er tætte)
Løsning: Din bolig er ikke tæt og der er ikke isoleret nok på hanebåndsloft, i skråvægge og skunkrum eller under gulvet. Lad en fagmand se på, om det er muligt at efterisolere.
Læs mere om isolering af de forskellige bygningsdele på Håndværkerlisten.
Der er meget varmt i dit fyrrum/din kælder
Løsning: Din varmtvandsbeholder og/eller din kedel og dine rør taber unødig varme. Der bør være mindst 40 mm isolering på varmerør og 50 mm på varmtvandsrør. Tal også med en fagmand om, hvordan kedlen kan efterisoleres.
Læs mere om rørisolering på Håndværkerlisten.
Der er koldt i dit kælderrum
Løsning: Det kan skyldes kolde, fugtige mure og utætte vinduer. Lad en fagmand se på, om det er muligt at efterisolere.
Få mere at vide om dit hus
Gå til Boligtjek for at finde ud af, hvor meget du kan spare ved at efterisolere dit hus. Du skal bare indtaste din adresse. Så giver vi dig en liste over, hvad du kan gøre, og hvor meget du sandsynligvis kan spare.