Giv facaden det glatte lag

WallTec vejrbestandige plader udstråler klassisk elegance og kan samtidig modstå både slag og ridser – og så er de glatte, så eksempelvis alger ikke kan “bide” sig fast.


WallTec er fremstillet af robust kompaktlaminat, som er mere fleksibel og væsentlig stærkere end fibercement. De enkle og stilrene plader giver et elegant udseende – og så er de både slag- og ridsefaste, så man slipper for at bekymre sig om vildfarende fodbolde, flyvende småsten fra plæneklipperen eller mærker efter en væltet cykel.

Samtidig er overfladen utrolig glat og smudsafvisende – på samme måde som en laminatbordplade. Det betyder, at f.eks. algebelægninger har svært ved at få fodfæste, hvilket er med til at holde facaden pæn og ren i årevis. En smule snavs eller en fugleklat fjernes let med en blød børste og almindeligt sæbevand.

WallTec-plader har desuden den fordel, at de er behagelige at arbejde med. De er kun 6 mm tykke – eller rettere tynde – og er med deres 8,5 kg pr. kvm. lette at bære og montere. De er også nemme at save og skrue i uden at knække eller revne. Og da de er fremstillet af et vandafvisende, ikke-sugende materiale, kræver de ikke priming af ender og kanter.

Pladerne kan monteres “som de er,” men man kan også få alulister til både hjørnesamlinger, samlinger ved vinduer og døre og drypnæser. Ud over en pæn afslutning sikrer WallTec alusortimentet, at vand ikke trænger ind til den bagvedliggende konstruktion. Alulister og skruer fås i samme farver som pladerne.

WallTec-plader er et oplagt valg til facader, gavle, udhæng, stern, carporte, skure og andre steder, hvor man ønsker en pæn, robust og vedligeholdelsesfri beklædning i årevis. Der er ti års garanti på pladerne, og de skal i øvrigt aldrig males. Vælger man at lade en håndværker montere dem, svarer omkostningen nogenlunde til, hvad det ville have kostet at male bare en enkelt gang.

Adskillige skoler, institutioner, virksomheder og private har allerede set mulighederne med WallTec. Det samme har Banedanmark, der benytter pladerne på såvel kontorbygninger som de mange relæhytter langs jernbanerne.

WallTec fås i et væld af populære farver – f.eks. grå, hvid og svenskrød – og forhandles af førende byggemarkeder og trælasthandler.

Firma Adresse
Nørregade 15
6622 Bække
Kontaktoplysninger
Telefon: 46980808
Hjemmeside: www.walltec.dk

Nyeste artikler fra Walltec A/S

WallTec med alu-kanter/lister Walltec A/S
WallTec med alu-kanter/lister LÆS ARTIKEL
Hvorfor bør du vælge WallTec til dit næste projekt? Walltec A/S
Hvorfor bør du vælge WallTec til dit næste projekt? LÆS ARTIKEL
WallTec som beklædning på din Villa Walltec A/S
WallTec som beklædning på din Villa LÆS ARTIKEL
Enkel og flot facade med WallTec Walltec A/S
Enkel og flot facade med WallTec LÆS ARTIKEL
Udendørs loftbeklædning Walltec A/S
Udendørs loftbeklædning LÆS ARTIKEL
Giv facaden det glatte lag Walltec A/S
Giv facaden det glatte lag LÆS ARTIKEL
Giv facaden det glatte lag Walltec A/S
Giv facaden det glatte lag LÆS ARTIKEL
WallTec med alu-kanter/lister Walltec A/S
WallTec med alu-kanter/lister LÆS ARTIKEL
Udendørs loftbeklædning Walltec A/S
Udendørs loftbeklædning LÆS ARTIKEL
Enkel og flot facade med WallTec Walltec A/S
Enkel og flot facade med WallTec LÆS ARTIKEL
WallTec som beklædning på din Villa Walltec A/S
WallTec som beklædning på din Villa LÆS ARTIKEL
Hvorfor bør du vælge WallTec til dit næste projekt? Walltec A/S
Hvorfor bør du vælge WallTec til dit næste projekt? LÆS ARTIKEL

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS

CVR: 21347035
Usserød Kongevej 80, 1. Sal 
2970 Hørsholm 
Tlf. 70 227 227
Virksomhed