Nu kan emfang med cirkulation rense luften dobbelt så godt. Målinger af luftkvalitet viser, at mados og lugt fjernes effektivt ved at montere det nye Plasmex-filter. Det er elektronisk og opfanger op til 95,6% af lugtpartiklerne ved første gennemstrømning.
– I dag er emhætter uden aftræk forsynet med et traditionelt kulfilter, der yder under 50% og skal skiftes hvert halve år, fortæller Christian Klitgaard fra den danske producent Thermex, der har udviklet det nye filter. – Her kræver Plasmex ingen skift eller vedligeholdelse i 10 år.
Luftpartikler får elektrisk ladning
Filteret er eldrevet, og den høje effektivitet skabes ved, at elektroder først lader luftpartiklerne positivt. De tiltrækkes derfor ekstra kraftigt af kulfilter-delen i Plasmex, der er negativt ladet. Som to magneter.
Samtidig har den elektroniske rensning af luften den fordel, at virkningen er konstant gennem hele filterets levetid. Her viser erfaringen, at et almindeligt kulfilter gradvist bliver dårligere til at absorbere lugtene.
Passer til alle modeller
Filteret passer til alle emfang, der cirkulerer luften – også andre fabrikater end Thermex – fordi det monteres på emfangets afgangs-studs. Det kan derfor sidde usynligt i ’skorstenen’. Til andre modeller fås en filterskjuler, der kan placeres ovenpå et skab eller oppe under loftet.
Der er god økonomi i at rense og cirkulere luften. På årsbasis spares 500 til 1000 kr., alene fordi varmen i luften bliver i boligen. I praksis virker Plasmex som en luftrenser, der også optager tobaksrøg, pollen og andet, der kan påvirke indeklimaet.
Det nye filter fra Thermex er set til 5.999 kr. og sælges gennem køkken- og hvidevareforhandlere i hele landet. Mere information og nærmeste forhandler på 98 92 62 33 og www.thermex.dk
Valhøjs Alle 190
2610 Rødovre
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.