Er der gasradiatorer i huset, skal man være ekstremt omhyggelig med rensning og eftersyn. De åbne gasflammer i radiatoren kan udvikle den dødsens farlige kulilte ved utilstrækkelige forbrænding.
Gasselskaberne har ganske vist jævnlige sikkerhedseftersyn, og hvis der bliver opdaget en risiko, bliver radiatoren lukket, indtil den er repareret eller udskiftet.
Har man allerede gassen inde i huset, er det en god idé at tale med en vvs-installatør om at få et lille, økonomisk gasfyr hængt op på væggen i bryggers eller kælder. Det er langt det sikreste.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS