Hvis man bor i hus med naturgas, kan man købe en særlig gasalarm, der advarer mod udslip. Man kan også få alarmer, der reagerer på den farlige forbrændingsgas kulilte (CO).
Fælles for begge alarmtyper er, at de markedsføres i meget forskellige kvaliteter, og de kan give anledning til en falsk tryghed.
Gasselskaberne anbefaler, at man ikke stoler blindt på alarmen, men forebygger fejl og uheld ved at lade fyret gennemgå jævnligt af en autoriseret installatør, lige som man gør med oliefyr.
Der er i dag tilsat en duft til gassen, således at man omgående kan lugte en eventuel læk.
Hvis man får mistanke om udslip, skal man straks forlade huset og kontakte gasselskabet, f.eks. pr. mobiltelefon. En telefonopringning fra selve huset kan give farlige gnister.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS