Hvis man gifter sig og ikke har nogen aftale om formueordningen, har man det som kaldes “fælleseje” eller “almindeligt formuefællesskab”. Det er udtryk som let kan give anledning til misforståelser, for ægtefæller har ikke automatisk noget fællesskab om formuen. Hver ægtefæller råder nemlig over og hæfter med sin egen formue (ægtefællernes del af fællesboet kaldes også bodel).

Først når ægteskabet ophører – på grund af den ene ægtefælles dødsfald eller ved skilsmisse eller separation – får det rigtig betydning, om man har almindeligt formuefællesskab eller om man har særeje i en eller anden form.

Når der skiftes skal man for hver ægtefælle opgøre dennes bodel, d.v.s. at man skal opgøre hver ægtefælles værdier og fratrække vedkommendes gæld. Har man en positiv nettobodel, skal man værdimæssigt aflevere halvdelen til den anden. Det betyder, at hvis begge ægtefæller ejer mere end de skylder væk, kan opgørelsen godt foretages for ægtefællerne under et – altså fuldstændig som det ville have være tilfældet, hvis alt havde været fælles. Hvis den ene ægtefælles bodel derimod er negativ, d.v.s. at man skylder mere væk end man ejer, så skal denne nettogæld derimod ikke deles. Det kan få mærkelige konsekvenser, som jeg kommer ind på senere.

“Almindeligt formuefællesskab” er altså en regel om delingen ved ægtefælleskifte. Og “særeje” betyder simpelt hen, at der ikke skal ske nogen deling. Det er det samme som er tilfældet, hvis man bor sammen uden at være gift. Ligegyldigt hvor længe man har boet sammen, skal man ikke dele noget med den anden, hvis man flytter fra hinanden.

Hvis man gifter sig efter at have boet sammen og aftaler rent særeje, så viderefører man altså den samme ordning som man har haft inden man giftede sig! Aftaler man at der skal være rent særeje, når man gifter sig, har man jo stadig mulighed for bestemme, hvilke værdier man skal dele i tilfælde af skilsmisse. Ligesom man jo kan købe ting i fællesskab, når man bor sammen, kan man også gøre det når man er gift og har særeje. Står begge f.eks. på skødet, ja så ejer man selvfølgelig ejendommen i fællesskab, og så skal den selvfølgelig også deles i tilfælde af skilsmisse.

Ved at gifte sig og have rent særeje, får man mulighed for selv at bestemme, hvad der skal være fælles: Fast ejendom, bil, opsparingskonto o.s.v. Så er det kun det man selv har bestemt der skal være fælles, som man skal dele.

Der findes forskellige former og grader af særeje, og her kan man også let blive forvirret af begreberne og de mange kombinationer som er mulige. Jeg skal kort oplyse om de mest brugte – men der findes mange flere som kan bruges til at tage hensyn til individuelle ønsker og behov.