D. 22. december kulminerer vintermånedernes mørke på årets korteste dag. Selvom dagen er mørk og kun har syv timer med dagslys, så markerer dagen en milepæl.
Nu er de lange dage og lysere tider nemlig på vej. Vi glæder os, som vi gør hvert år, for dagslyset er helt afgørende for vores humør, velvære og energi i dagligdagen.
Sidste år stod solen op kl. 8.37 og gik ned igen kl. 15.39 i København søndag den 22. december. I Skagen var solen kun aktiv i 6 timer og 32 minutter, mens dagslængden slog rekord i Gedser, hvor dagen var 7 timer og 16 minutter lang. Årets korteste dag betegnes som vintersolhverv, og er det tidspunkt, hvor solen står lodret over den sydlige vendekreds.
Vinteren i år har allerede slået flere varmerekorder – for eksempel var natten til d. 28. oktober den varmeste nat så sent på året i 140 år. Derudover udeblev frosten hele oktober på nær én nat. I november måned har temperaturen været 3-4 grader højere i gennemsnit end normalt. Men selvom vinteren har været mild og ikke så kold frem til nu, er dagene stadig korte, og mørket præger som altid på denne tid hverdagen og vores humør.
– Vi glæder os altid over vintersolhvervet og med god grund. Dagen markerer en overgang til en tid med mere lys. Dagslyset er altafgørende for vores velbefindende både psykisk og fysisk, og det kan mange af os tydeligt mærke i vintertiden, hvor vi ofte er mere uoplagte og trætte. Dagslys har en dokumenteret positiv effekt på vores humør og gør os mindre udsatte for at blive ramt af depressioner. Vi opholder os indenfor 90 procent af tiden, og derfor er det vigtigt, at vi skaber optimale forhold inde med et sundt og behageligt indeklima, hvor dagslys og frisk luft sikrer komfort og trivsel i hjemmet, siger Mick Schou Rasmussen, direktør i VELUX Danmark A/S.
Men selvom den mørke tid er på retur, vil der endnu gå lidt tid, før de lange og lyse sommerdage for alvor er tilbage. I mellemtiden findes der måder at komme de positive effekter af dagslyset i møde – også selvom meget af vintertiden foregår indendørs.
– VELUX arbejder ud fra devisen: ’Lys skaber liv’, fordi lyset er altafgørende for vores velvære og for livet på jorden. Og når vi opholder os så meget indenfor, er det anbefalelsesværdigt at sørge for at bringe mere dagslys ind i boligen om vinteren. Et helt basalt sted at starte er at tjekke om, man har nok vinduer og dermed dagslys i boligen. Et ovenlysvindue giver dobbelt så meget lys som et facadevindue, så det kan være en god idé at tænke ovenlys før facadevinduer. Samtidigt er det en god ide at lufte ud 2-3 gange dagligt i cirka 10 minutter. Udluftning afhjælper nemlig vintersløvheden og sikrer et godt indeklima vinteren over, siger Mick Schou Rasmussen, direktør i VELUX Danmark A/S.
Årets korteste dag er i år mandag d. 22. december.
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.